Debatindlæg af Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
En tidligere undersøgelse har vist, at 40 % af den danske befolkning associerer Grønland med ord som ”druk”, ”misbrug” og ”sociale problemer”. Sjovt nok ændrer dette sig, når folk har besøgt Grønland. Så associerer man grønlændere med ”smilende”, ”imødekommende”, ”flinke” og ”rare”.
Derfor, kære venner, vi har et problem. Et fælles problem. Vi er i et rigsfællesskab, hvor vi i politiske kredse dagligt arbejder for et mere ligeværdigt samarbejde. Men hvordan kan vi samarbejde henimod ligeværdighed, når vi ikke engang kender tilstrækkeligt til hinanden? Vi er nødt til at bygge bro med viden og dialog.
Jeg tog emnet op til Folketingets åbning ved at citere et af de spørgsmål, som vores studerende får i det danske studiemiljø: ”skal du have en guldbajer?” eller ”er dine forældre alkoholikere?”. En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at en stor andel af de grønlandske universitetsstuderende i Danmark oplever forskelsbehandling og racisme. Nu er tiden inde til at sige højt, at det er nok med jokes om, at grønlændere skulle have en særlig evne til at tømme øl-bonen eller drikke flere guldbajere end alle mulige andre i Danmark. I øvrigt er det lidt ironisk, når statistikken tydeligt fortæller os, at danskere drikker mere pr. indbygger end man gør i Grønland, og at de danske unge er europamestre i druk. Måske skulle man feje for egen dør først? Eller måske vi skulle stoppe med at måle hinanden på dårligdomme?
Diskrimination af grønlændere i Danmark er et faktum
FN’s specialrapportør Francisco Cali-Tzay besøgte i februar 2023 Danmark og Grønland for at udarbejde en status af forholdende for de grønlændere, der bor i Danmark. I rapporten, som han fremlagde for FN’s menneskerettighedsråd i Genève den 28. september 2023, er der en udtalt og utvetydig kritik af Danmark for den diskrimination, der finder sted af grønlændere bosiddende i Danmark.
Danmark anbefales bl.a. at etablere en enhed, der arbejder med at sikre ligebehandling af grønlændere i Danmark. Den danske regering har igangsat et arbejde med en national handlingsplan mod racisme, og der er afsat 9 mio. kr. i finansloven hertil. De, der arbejder med dette område, skal egentlig bare huske at inkorporere de i Danmark bosiddende grønlændere i det arbejde og kan egentlig bare tage fat i FN’s specialrapportørs rapport fra en ende af og tjekke af på en alt for lang to-do liste.
Fra tanke til handling
Hvad er det så, vi kan gøre? Som folketingsmedlem valgt i Grønland har jeg overordnet tre redskaber i min værktøjskasse: jeg kan være med til at ændre lovgivning; jeg kan prøve at finde penge til nødvendige initiativer, og jeg kan være med til at skabe politisk pres på regeringen (som i øvrigt er afhængig af vores mandat). Udover at slå ned på den forskelsbehandling, der findes i dag, så skal vi forebygge den forskelsbehandling, der kommer til at ske i morgen. Lad os starte med børn og unge i grundskolen i Danmark. Vi har en fælles fortid og fælles nutid. Vi lægger grundstenene i dag for, hvordan fremtidens relation mellem vores befolkninger skal udvikle sig. Derfor skal vi sikre et flow af aktuel viden mellem os – ikke kun om det historiske forhold, men også om moderne samfundsforhold og også om de fordele og ulemper, der er i vores relation. Derfor er et det også et erklæret mål for mig, at vi skal have styrket undervisning om Grønland i den danske grundskole. Selvom regeringen vil ”sætte folkeskolen fri” (og måske netop fordi regeringen vil sætte folkeskolen fri), skal vi sikre, at undervisning om Rigsfællesskabet bliver en fast bestanddel af den dannelse, som de danske børn og unge får med sig.
Hvem ser fornuften i at pleje fællesskabet i rigsfællesskabet? Hvem er med os?
