Kronik af Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, bragt i Sermitsiaq
Advokatrådets nye rapport om retssikkerheden i Grønland viser, at der er sket en række forbedringer siden sidst, men konstaterer samtidig også, at vi er langt fra i mål.
Der er mange velkendte udfordringer i Advokatrådets nye rapport om retssikkerheden i Grønland. Rapporten udstiller med al tydelighed manglen på dé fundamentale rettigheder, som ethvert retssamfund med respekt for sig selv bør kunne tilbyde sine borgere. Det gælder f.eks. en bistandsadvokatordning, som skal yde støtte og vejledning til ofre i kriminalsager.
Igennem tiden har udviklingen af justitsområdet været dybt afhængig af et vedvarende pres fra Naalakkersuisut og de grønlandske medlemmer i folketinget. Inuit Ataqatigiit i Folketinget har finansieret flere justitspuljer i finansloven. Mange indsatser, som bl.a. offerrådgivning, narkohunde og ligestilling af betjentenes lønninger er ikke sket på regeringens eget initiativ, men på baggrund af det enorme pres vi har lagt på regeringen sammen med Naalakkersuisut. Det er uholdbart og det er i virkeligheden regeringens eget ansvar at sikre et tidssvarende justitsområde efter anerkendte internationale standarder.
Det er vigtigt at befolkningen har tillid til retsvæsenet og Advokatrådet kommer med deres anbefalinger til, hvordan dette kan styrkes i deres seneste rapport om retssikkerheden i Grønland.
Professionalisering
Advokatrådet anbefaler en professionalisering af hele retsvæsenet. Det er vigtigt at anerkende vores dygtige fagfolk på justitsområdet, som hver dag yder en stor indsats. De er rygraden i vores retsvæsen og vi er heldige at have så stor en kontinuitet på centrale poster. Det er mildest talt afgørende for vores retssamfund.
For mange handler retssikkerhed og tillid lige så meget om opfattelsen som udførslen. Der bør ikke kunne sås tvivl om retssikkerheden eller fagligheden i en sag der kan have livsændrende konsekvenser. Alle der er tiltalt i en alvorlig kriminalsag bør derfor som minimum kunne forvente professionel repræsentation. Det er vigtigt for tilliden til retsvæsenet.
Professionaliseringen skal dog først og fremmest ske ved at bygge ovenpå på den stærke indsats vi allerede har. Det kan f.eks. være ved at tilbyde juridiske efteruddannelser til kredsdommere. På sigt vil vi med den nye jurauddannelse i Ilisimatusarfik, kunne skabe en hel fødekæde til retsvæsenet. Det glæder mig at vi kan uddanne vores egne borgere. På den måde kan vi højne borgernes tillid til retsvæsenet samtidig med at vi bevarer det nærhedsprincippet som vores samfund er bygget op om.
Kapacitet
Vores tillid til justitsområdet er også baseret på retsfølelse, som groft sagt kan kobles til konsekvenserne ved en forbrydelse. Retsfølelsen udfordres bl.a. når foranstaltningerne er for milde eller når ventelisten til anstalten er for lang.
Det er vigtigt for både resocialiseringen og retsfølelsen at domfældte afsoner deres domme hurtigst muligt. Vi kan som samfund ikke acceptere, at ofre skal leve under frygt for at støde ind i deres gerningsmand.
Advokatrådet anbefaler en udvidelse af kapaciteten i anstalterne, herunder Inussuk-afdelingen som er et behandlingstilbud for personer dømt for seksualforbrydelser. En anbefaling jeg længe har kæmpet for og som jeg allerede er i dialog med justitsministeriet om.
Det er vigtigt at anerkende at, selvom der er langt vej endnu er vi nået langt siden Advokatrådets sidste rapport fra 2016. Inuit Ataqatigiit har længe kæmpet for at få regeringen til at prioritere justitsområdet i højere grad og flere af anbefalingerne er da også i proces. Vi vil fortsætte med at presse regeringen indtil vi når i mål. Det ligeværdige forhold starter med lige rettigheder.
