Justitsområdet i Grønland er et dansk ansvarsområde, som længe er blevet forsømt. Det har medført et stort efterslæb og der er behov for handling nu, hvis det grønlandske retssamfund skal være tidssvarende.
Justitsområdet i Grønland er under pres. Uforholdsmæssig høj kriminalitet, utidssvarende lovgivning, store sagsbunker, lange ventelister og manglende digitalisering er blot få eksempler på udfordringerne.
Hvert år retter Naalakkersuisut henvendelse til Justitsministeriet med en liste over nødvendige tiltag, som skal få justitsområdet på benene igen, men ofte må de sig nedprioriteret. Det har efterladt et justitsområde, som på mange punkter er forældet. På civilområdet har vi bl.a. stadig manuel tinglysning, selvom det er årtier siden Danmark fik digital tinglysning indført med store besparelser til følge. Det bør selvsagt også indføres i Grønland.
I foranstaltningskæden ser vi, at mange af aktørerne ikke har en juridisk uddannelse. Det kan virke absurd for mange, men rekrutteringsudfordringer og vægt på nærhedsprincippet har bl.a. gjort det nødvendigt at skabe sin egen forsvarer- og kredsdommeruddannelse i Grønland. Selvom de hver dag udfører et kompetent stykke arbejde, kommer vi ikke udenom, at det er behæftet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Der bør derfor ske en professionalisering af foranstaltningskæden ved bl.a. at tilbyde juridiske uddannelser. Det vil højne retssikkerheden samtidig med at vi bevarer det nærhedsprincip som vores kriminallov er bygget op om.
Udover nærhedsprincippet er kriminalloven bygget op om gerningsmandsprincippet. I takt med samfundets modernisering og befolkningens øgede retsbevidsthed er der dog et stort ønske om større proportionalitet mellem forbrydelse og foranstaltning samt øget fokus på ofrene. Det har derfor længe været på tale, at hæve foranstaltningsrammen fra 10 til 16 år. Det vil give domstolene et større råderum i de værste sager og medføre færre forvaringsdomme og større proportionalitet. Lovændringen er dog endnu ikke vedtaget, fordi at det vil udfordre anstaltskapaciteten.
Grønland har 225 indsatte pr. 100.000 indbyggere. Det er blandt Europas højeste og tre gange højere end Danmark. På trods af det har vi de senere år set en nedgang i anstaltskapacitet. Det hænger ikke sammen med den lange venteliste og den politiske retning. Muligheden for at øge kapaciteten bør derfor undersøges. Samtidig skal der fokus på forebyggende indsatser og behandlings- samt beskæftigelsestilbud, så vi kan reducerer antallet af indsatte og skabe bedre rammer for resocialiseringen.
Der er mange ting at tage fat i og der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk at få rettet op på efterslæbet, men manglende handling nu gør blot efterslæbet større. Der bør gælde ens standarder i rigsfællesskabet. Justitsområdet i Grønland bør derfor være en høj prioritet og regeringen skal holdes op på deres del af ansvaret for at sikre et tidssvarende justitsområde, som opfylder samfundets behov.
