Nationaldag 21.6.2014
Vi skal i fællesskab få Grønland på sporet igen
Fem år er gået siden vi i hele Grønland fejrede indsættelsen af Selvstyret. Selvstyreloven danner rammen om det samfund vi er i færd med at udvikle. Nu er vi midt i en virkeliggørelse af formålene med loven; vi arbejder hårdt for at opnå en selvbærende økonomi og for at hjemtage den lange række af sagsområder, som endnu er på danske hænder.
Det allerstørste arbejde ligger foran os. Selvstyreaftalen forpligter os alle. Og det er nu det gælder, hvis vi skal sikre vores økonomi og et mere socialt lige samfund.
Vi skal kunne mere end fiskeri og råstoffer
Vi lever i et land som er rigt og mangfoldigt. Vi har naturressourcer, levende som ikke levende, som vi skal udnytte bæredygtigt. Derudover har vi rige potentialer inden for udviklingen af niche-erhverv. Vi skal videreudvikle sektorer som energiproduktion, turisme, fødevareproduktion og være bedre til at bruge vores kulturelle rigdomme som samfundsværdi. For at opnå en solid økonomi skal vi gøre det smart, tænke innovativt, nyt og bredt. Fiskeri og råstoffer er ikke nok.
Nytænkning og uddannelse kan bane meget af vejen. Men vi skal også gentænke vores samfundsstruktur. Det handler ikke om at flytte rundt på folk, men om at få mest muligt ud af den samfundsstruktur vi har.
Mangfoldighed er en ressource
Vi har nemlig en ressource som vi ikke tilstrækkeligt har brugt. Det er vores forskelligartethed. Vi har fåreholderfamilier, som ved hårdt arbejde hvert år sikrer deres egen økonomi samtidig med, at de producerer fødevarer til resten af kysten og til eksport. Vi har mindre og større bygder med hver deres særegenhed og muligheder for udvikling, hvor fangere og fiskere hver dag sikrer både deres familier og vores økonomisk vigtigste erhverv, fiskeriet. Og vi har større og mindre byer med rige traditioner for forskellige erhverv, fra rejefabrikker til hellefiskeproduktion, fødevareproduktion til turisme. Vi har uddannelsesbyer hvor vi uddanner stadig flere af vores unge. Den udvikling skal fortsætte.
Vores udfordring er at se igennem forskelligheden og barriererne og finde rigdom i hvert af vores bosteder. For at finde et fælles ståsted er vi nødt til at integrere vores tænkning om byer og bygder. Det er ikke et enten eller. Det er et både og. Vores udfordring er også, at sikre, at der er gåpåmod og vilje til iværksætteri, så det er befolkningerne selv der sætter sig i spidsen for udviklingen af hver by og bygd.
Gode tendenser skal bredes ud
Vi har en del viden om, hvordan levevilkårene er i forskellige dele af landet. Vi ved, at der i mange bygder er gode skoleforhold, at børn i bygderne gennemsnitligt får højere uddannelser end deres forældre og at der gennemsnitligt fødes flere børn i bygderne end i byerne. Den sidste pointe er vigtig at bide mærke i, særligt i disse år, hvor vores befolkningstal er for nedadgående.
Hvordan sikrer vi, at disse gode tendenser bevares og bredes ud, så vi får en positiv udviklingstendens i så mange af vores bygder og byer som muligt? Det gøres ikke ved, at ét parti eller én politiker taler om emnet. Det gøres ved, at vi sikrer brede forlig og politisk enighed om rammerne for den udvikling vi alle har et ansvar for.
Det sikres også ved, at hver og en af vores borgere føler sig værdsat. Føler, at vi bidrager til fællesskabet og at vi gives mulighed for at bidrage, uanset om vi er på førtidspension, er studerende, arbejder, er ung eller ældre, er barn af bygd eller by, mand eller kvinde.
Øget lighed skaber sammenhold
Et land defineres ved dets evne til at tage sig af de mest udsatte. Vi har i de seneste år set, at uligheden i vores land er steget. Det er bekymrende. Med social og økonomisk ulighed kommer et splittet samfund. En stor forskel på rig og fattig er den største hæmsko for en fornuftig udvikling af vores land. Derfor skal vi bekæmpe uligheden og gennem finanspolitik sikre, at vi skaber så lige vilkår som muligt. Fra Inuit Ataqatigiit har vi et bud på en løsning. Vi ønsker, at de som tjener mest betaler lidt mere i skat, mens vi gennem fradrag og velfærdsydelser letter forholdene for dem der tjener mindst.
Reformer er nødvendige
Der skal reformer til. Reformer er ikke noget farligt. Reformer er et redskab til at sikre, at de systemer vi har passer til det samfund vi har. I dag passer for eksempel velfærdsydelserne ikke godt nok til de forhold vi reelt lever under. Alt for mange midler bruges til ydelser til folk, som egentlig godt kan bære udgiften selv. Det betyder, at vi bruger pengene skævt, og ikke har råd til at give tilstrækkeligt med ydelser til folk som virkelig har det hårdt. Dette er med til at øge uligheden, og det skal vi have rettet op på.
Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi desuden at gennemgå servicekontrakterne og tilskudsordningerne i alle dele af landet, så vi på transport-, dagligdagsvare- og fragtområdet skaber mere lige muligheder. I dag er alt for mange mennesker ikke mobile nok, fordi det er for dyrt at rejse og for dyrt at bo og leve det sted vi bor. Vi skal øge mobiliteten og sikre, at små, mellemstore og store virksomheder har bedre vilkår for at starte nye projekter, og gøre eksisterende projekter mere rentable. Vi skal også sikre, at der ikke er så stor forskel på, hvad det koster at købe sunde fødevarer i f.eks. Ittoqqortoormiit, Ilulissat og Kullorsuaq.
Landet skal ses som helhed
Det er vigtigt, at vi ser på vores land som helhed. Det er vigtigt, at vi sikrer, at alle tager del og føler et medsansvar i udviklingen af vores land. Det betyder også, at vi hver især må se lidt indad og spørge, om vi hver især gør nok.
Alle må bidrage, på hver deres måde, hvis vi skal have vendt den sociale og økonomiske ulighed, og hvis vi skal have Grønland på sporet igen.
Det gælder også politisk. Vi har nogle redskaber som kan sikre, at vi ikke fortsætter med blokpolitik, som ændres fra valg til valg. Et væsentligt redskab er brede forlig. Inuit Ataqatigiit er klar til at bruge disse redskaber, men vi kan ikke gøre det alene. Alle partier må bidrage.
Vi skal skabe ro ved at mødes politisk
Fra Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at vi ved at samle vores kræfter kan finde gode politiske kompromiser på en række områder. Det er nødvendigt for at sikre den stabilitet der skal til for at udvikle erhverv og skabe arbejdspladser. Det er nødvendigt for at give befolkningen den ro og den stabilitet der skal til for at kunne se mulighederne og gribe dem.
Det er pålidelighed og ro der skal til for sikre vores samfund en god udvikling, hvor sociale og økonomiske skel mindskes, og hvor vores rige kultur blomstrer i alle byer og bygder.
Styrken til selvstændighed skal komme indefra
Selvstændighed skal komme indefra. Vi har med selvstyreloven opnået retten til politisk selvstændighed. Men før vi når dertil er det vigtigste, at vi som samfund og som folk opbygger selvbårenhed. Dette handler ikke kun om økonomi. Vi har meget andet at bygge på, og nu er tiden kommet til at vi alle også er med i udviklingen.
Samfundets kerne er vores børn og unge. Det er dem der skal udvikle sig til at blive stærke individer i et stærkt fællesskab. Vi som forældre, de mange hårdt arbejdende pædagoger, lærere og alle andre voksne i samfundet, det er os der skaber rammerne for det gode børneliv.
Lad os være fælles om at få Grønland på sporet igen. Vi rækker hånden ud for samarbejde.
Inuit Ataqatigiit ønsker alle borgere tillykke med nationaldagen. Tillykke med de første fem år af Selvstyret. Vi glæder os til at samarbejde og i fællesskab sikre en lys fremtid for Grønland og alle vores borgere.
Sammen skaber vi Grønlands fremtid.
Sara Olsvig
Formand for Inuit Ataqatigiit