PRESSEMEDDELELSE
Naleraq har skiftet kurs
Vi husker tydeligt at Naleraq blev stiftet for blandt andet være modstander af uran og udvinding i Kuannersuit.
Naleraqs medlem i Inatsisartut udtalte i et interview af et australsk medie, at det bør være mineraludvinding i og omkring Narsaq, og har udtalt, at vi der er imod udvinding i Narsaq og omegn er imod udvinding fordi vi er uvidende.
Vi hos Inuit Ataqatigiit har haft det fornødne viden gennem lang tid, hvilket er grundlaget for at vi er imod udvinding af uranholdige mineraler, og vi har den fornødne viden for ikke at sige at den kun er uran der er problemet omkring udvinding i Kuannersut, for det er ikke kun uran som er problemet.
Naleraq er nu vendt deres oprindelige politik ryggen, hvor de sagde at de var beskytterne af samfundet og den grønlandske livsstil, men nu går de ind for den værst tænkelige form for mineraludvinding som vil eliminere vores kultur.
Derudover mener vi hos Inuit Ataqatigiit at bestræbelser for selvstændighed med at man gør sig afhængig af minedrift udspringer af uvidenhed og at sådan en beslutning ikke kan gøres om. Det grønlandske folk er ressourcen bag bestræbelserne for vores kommende selvstændighed og disse er et folk der lever sammen og i respekt med naturen.
Vi afventer med spænding hvilken politik Naleraq vil have fremadrettet, for Inuit Ataqatigiit står stålfaste på vores grundlag og værdier og vil utrætteligt arbejde for at realisere disse. Vi kan ikke skifte politik hver gang vinden vender. Vi står fast ved at vi gennem vores politik forsvarer det grønlandske folk.
Mariane Paviasen Jensen