Naalakkersuisut tilsidesætter parlamentarismen
De nye oplysninger om et kommende samarbejde med USA om uran og offentliggørelsen af den længe ventede uranrapport har endnu engang vist, at Naalakkersuisut ikke har forstået sammenhængen mellem regeringsrollen og parlamentet.
USPU ikke informeret om USA samarbejde
I Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg er vi på intet tidspunkt blevet informeret eller hørt om det kommende samarbejde med USA om uran. Som parlamentets fagudvalg på udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender burde Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender have informeret os om denne beslutning eller have hørt udvalget om vores holdning hertil.
Naalakkersuisut har selv udtrykt ønske om, at Grønland i højere grad selv skal varetage de udenrigspolitiske aspekter af eventuel uran-udvinding og eksport. Det kræver, at Naalakkersuisut i det mindste åbner op for det ansvarlige fagudvalg i Inatsisartut og holder op med at tilsidesætte os parlamentarikere i denne proces. Alt andet er uansvarligt og en magtfordrejning.
Uranrapport underprioriteret
Offentliggørelsen af den nye uranrapport fra den dansk-grønlandske uranarbejdsgruppe er endnu et eksempel på, at Naalakkersuisut forsømmer parlamentarismen. I Folketinget præsenterede den danske regering rapporten for Udenrigspolitisk Nævn allerede i sidste uge og selv Folketingets Forsvarsudvalg får en teknisk gennemgang af den 185 sider lange rapport.
Alt Naalakkersuisut har kunnet strække sig til var at invitere Udenrigs- og sikkerheds-politisk udvalg og Råstofudvalget til præsentationen af rapporten for pressen mandag morgen. En præsentation som i øvrigt bar præg af, at Naalakkersuisoq for Råstoffer ikke selv havde sat sig ind i rapportens indhold og ikke kunne sige andet, end at rapporten efter hans mening ikke var vigtig i forhold til den forestående beslutning om nul-tolerancen.
Er den nye rapport spildt arbejde?
Uranrapporten har været længe undervejs, og er da også underskrevet af Naalakkersui-sut sammen med den danske regering. Derfor er det højst besynderligt, at Naalakkersui-soq for Råstoffer i den grad undertoner vigtigheden af rapporten. Rapporten er et helt centralt dokument i denne beslutningsproces og Naalakkersuisuts henvisning til de foregående års såkaldte oplysningsmaterialer om uran er i det samlede billede kun halve op-lysninger. Hvorfor skulle der ellers nedsættes en stor arbejdsgruppe til at belyse alle de emner der gennemgås i rapporten? Er det så spildt arbejde?
Parlamentet skal vide hvad der tages beslutning om
Som parlament er det vores ansvar, at vide hvad Grønland går ind til. Det er vores ansvar at tage beslutninger på et oplyst grundlag. Det er os 31 medlemmer som den 24. oktober skal trykke på stemmeknapperne om et ja eller nej til ophævelse af nul-tolerancen.
Naalakkersuisut tromler i forvejen en beslutning igennem uden inddragelse af befolkning-en og det er absolut ikke klædeligt, at Naalakkersuisut oven i det tilsidesætter parlamentarismen. Vi lever i et moderne demokrati, hvor det er parlamentet som er øverste myndighed. Naalakkersuisut har nu bevæget sig ud på en glidebane, hvor enevælde og magt-arrogance hindrer en åben og demokratisk proces.
Naalakkersuisut må rette op på denne magtfordrejning og forstå, at det er parlamentet og folket som er deres arbejdsgivere. Naalakkersuisuts tilsidesættelse af parlamentet af-slører en umodenhed i måden at føre regering på.
Sara Olsvig,
Medlem af Inatsisartut
Inuit Ataqatigiit.
Mobil: 52 68 58
