Ang. lovforslag om at Naalakkersuisut i tilfælde af svigt af sager der skal behandles kan fratage kommunerne ansvaret.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi præcisere, at vi på ingen måde anerkender hvis kommunerne svigter børn og unge som har brug for hjælp.
Vi insisterer på, at der skal være et loft for hvor mange sager en sagsbehandler skal sidde med. Vi mener at sagsbehandlerne har så travlt, at de ikke i ro og mag kan varetage deres opgaver og dermed svigter. Vi kan alle regne ud, at en person som har for mange sager ikke kan varetage sine opgaver fuldt ud, og hvem er det så der betaler prisen for dette? Det er børnene. Og problemet kan ikke løses ved, at Naalakkersuisut fratager dem opgaverne og tager ansvaret fra dem. Hvis dette skal være tilfældet må de tage hele ansvarsområdet.
Lad os optimere vejledningen af kommunerne, og udvikle Det Centrale Rådgivningscenter som blev oprettet i nov. 2015.
Udvalgsformændene i Kommunalbestyrelserne må tage deres ansvar alvorligt, og borgmestrene må tage deres ansvar alvorligt. Kommunalbestyrelsen er den instans der afgør hvor mange ansatte der skal være.
Fra Danmark har man følgende erfaring. Kommunerne skulle spare og skar ned på antallet af ansatte, og det havde den konsekvens at der blev anbragt flere børn udenfor hjemmene. Så ansatte de alle de sagsbehandlere som der var behov for, og det førte igen til at der blev færre anbringelser udenfor hjemmene. Og kommunen sparere penge på dette manøvre.
For børn og andre kan det bedre betale sig, hvis kommunerne får vilkår så de kan løfte opgaverne, i stedet for at straffe dem.
Lad os arbejde for at undgå ethvert svigt, og ikke fratage dem deres arbejde når skaden er sket.
Som det er i dag holder Naalakkersuisut kun tilsyn med kommunerne hvert fjerde år. Hvorfor ikke føre dette tilsyn årligt, så man kan opsnappe svigtene hurtigst muligt, i stedet for at der skal gå fire år.
Denne fremgangsmåde kan med fordel benyttes i vort land.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit