Inatsisartut førstebehandler i dag den ændring af udlændingeloven som skal sikre, at storskalaloven kan virke efter hensigten.
Fra Inuit Ataqatigiit mener vi det er vigtigt for landet, at vi får rammelovgiv-ningerne omkring vores erhverv på plads, og det er vigtigt, at der er bred politisk enighed om disse rammelovgivninger.
Vi støtter ændringen af udlændingeloven. Men ikke hvis det bliver på bekostning af Grønlands kompetencer og ansvarsområder.
Klausuler hører ikke hjemme i udlændingeloven
I bemærkningerne til loven er der indarbejdet et afsnit om sjældne jordarter. Den danske regering skriver, at godkendelse af opholds- og arbejdstilladelser forudsætter at der opnås enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanne projekter.
Det kan måske lyde mildt og forståeligt, men Inuit Ataqatigiit mener det er uac-ceptabelt, at lægge den slags klausuler ind. Også selvom det kun er i bemærk-ningerne til loven. Bemærkningerne er grundlaget for, hvordan loven skal læses, og er lige så vigtige som selve lovteksten.
Bemærkningerne går på kompromis med selvstyreloven, hvor det fremgår klart, at Grønland har den udøvende og lovgivende magt på råstofområdet, og det gælder uanset hvilke mineraler der er tale om.
Dårligt politisk håndværk
Vi anser måden denne lov er fremsat på, og den tekst som er i bemærkningerne, for udtryk for dårlig regeringsførelse.
Der skal selvfølgelig samarbejdes om sikkerhedspolitik. Det er vi helt enige i. Men god regeringsførelse ville være at lave en klar aftale mellem Grønland og Danmark om sikkerhedspolitik i forbindelse med råstofudvinding generelt, i sted-et for at snige klausuler ind i tilfældig lovgivning.
Sjusk og tidsnød
Selve processen omkring fremsættelsen af denne lov er også under al kritik.
Inatsisartut fik meget sent og først en uge efter, at Folketinget modtog teksten.
Derudover har høringsfristen på loven været urimeligt kort. Otte dage er ikke nok. Særligt med tanke på den store effekt en godkendelse af loven vil have.
En glidebane uden ende
I bemærkningerne står der yderligere, at Naalakkersuisut og den danske rege-ring har aftalt at loven parallelbehandles i Inatsisartut og Folketinget.
Inuit Ataqatigiit finder denne proces uacceptabel og appellerer til, at Naalakker-suisut tænker sig rigtig godt om inden vi tilbageleverer beslutningskompetence til Danmark. Godkender vi teksten i betænkningen til udlændingeloven kommer vi ud på en glidebane som vi ikke ved hvor ender.
Lad os stå fast på vores ret og kræve teksten om sjældne jordarter fjernet fra bemærkningerne.
Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit,
+299 52 68 58
