Jeg ser med stor beklagelse på vores lokale Avanersuaq erhvervsfangeres manglende fangstmuligheder som nu er i indtægtsmæssige krisesituation. Jeg kræver derfor Naalakkersuisut bruger deres mulighed for at forøge narhvals-kvoter snarest mulig.
Det kan nemlig ikke passe, at Naalakkersuisut med viden om vores lokale Qaanaaq erhvervsfangeres manglende alternativer til indtægtsmuligheder til trods, ignorerer forholdene især når Naalakkersuisoq allerede er vidende om, at narhvals fangsten er en yderst vigtigt indtægtsgrundlag.
VI bør alle interessere os og bestræbe os på at sikre lige vilkår og lige muligheder inden for fiskeri- og fangstområdet. Alle bør vide, at vore erhvervsfangere i Avanersuaq ikke har andre indtægtsmuligheder lige nu og jeg kræver derfor på det alvorligste, handling fra Naalakkersuisut.
Erhvervsfangeres med et så begrænset indtægtsmulighed er en krisesituation som ikke bør ignoreres længere.
Vores erhvervsfangere har ligesom alle os andre familier der skal forsørges, regninger der skal betales, og ikke mindst behov for at kunne betale for varme, benzin til båden, udstyr til fangsten, mad til hundene. Vores erhvervsfangere kan på nuværende tidspunkt ikke klare at dække disse udgifter,
Jeg appellerer derfor til vores Naalakkersuisut om at holde op med at ignorere vore lokale erhvervsfangere i Avanersuaq, som i dag er i deres dybeste forsørgelsesmæssige krise og beder Naalakkersuisut om at igangsætte snarest muligt tiltag som kan sikre dem en markant forbedring af deres selvforsørgelsesmuligheder.
Erhvervsudviklingen i Avanersuaq kan sagtens i samarbejde imellem vor egne lokale medborgere sikres. Giv os de rette rammer for at kunne drøfte de erhvervsudviklingsmuligheder vi selv kan løfte lokalt.
Jeg foreslår derfor, at man igennem inddragelse af samtlige relevante lokale og nationale instanser og beslutningstagere igangsætter en arbejdsgruppe som skal sikre fangererhvervets forsørgelsesgrundlag på alle årstider.
Vi har en del at drøfte, jeg er klar til at sidde med ved bordet.
Jeg vil afslutningsvis henstille til at man kigger nærmere på det forslag jeg fremlagde i den forespørgselsdebat jeg fremsatte i foråret med nr. 176 (Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi forsat kan sikre at de kulturbetingende og unikke fangstmetoder i Qaanaaq bevares til glæde for fremtidige generationer.)
Mikivsuk Thomassen
Inatsisartut medlem, Inuit Ataqatigiit