Grønlands særlige geografiske placering, bopælsmønstre, demografi og infrastruktur betyder samlet set, at helt særligt vanskelige forhold gør sig gældende i dele af landet.
Inuit Ataqatigiit ønsker derfor et opgør med ”one-size-fits-all” – fordi forskellene i de store byer, i bygderne, er enorme og fordi forholdene generelt i landet, er forskellige fra region til region. Hvad der kan fungere i de store byer kan ikke nødvendigvis fungere i bygderne, og hvad der kan fungere langs vestkysten kan ikke nødvendigvis fungere optimalt i Østgrønland eller Avanersuaq.
Der er derfor brug for at kommunerne i fremtiden får mulighed for at sætte konkrete initiativer i gang – efter nøjere aftaler med Selvstyret – hvor man i afgrænsede perioder kan dispensere for lovgivningen. Det skal skabe vækst og beskæftigelse i bygder og mindre byer.
Konkret foreslår Inuit Ataqatigiit:
- Kommuner og Selvstyret skal kunne indgå konkrete og tidsmæssigt afgrænsede aftaler, hvor der forsøgsvis kan dispenseres fra dele af lovgivningen med henblik på skabelse af vækst og beskæftigelse.
- Frikommuneforsøget skal alene rette sig mod bygder, mindre byer samt Avanersuaq og Østgrønland.
- Alle forsøg skal evalueres – også med henblik på behov for mere permanente ændringer i lovgivningen.
Rigtig megen af den grønlandske lovgivning er mere eller mindre overført fra danske forhold og nogle gange fra EU-forhold. Men det viser sig jo i praksis ofte at være uhensigtsmæssigt, fordi Grønland på så mange måder er så anderledes. Nogle gange giver lovgivningen også udmærket mening i de store byer på vestkysten – men det bliver for firkantet og administrativt tungt, hvis vi vil skabe vækst og beskæftigelse – f.eks inden for fødevareområdet – på østkysten, i Avanersuaq og i de små byer og bygder.
Derfor ønsker vi i Inuit Ataqatigiit at se om vi kan finde en vej, som gør det mere smidigt for lokale fangere, fiskere og entreprenører at skabe en bæredygtig økonomi, hvis vi efter nøje aftaler bøjer reglerne lidt. Vi har brug for at tænke ud af boksen, for ellers risikerer vi, at den generelt uheldige udvikling og skævvridning mellem byer og bygder bare fortsætter. Der er brug for at vi forsøger noget andet, og det tror jeg kommunerne vil være interesseret i.
Vi har i vores fiskeriudspil peget på, at kommunerne skal kunne investere i fiskerivirksomheder. Dette vil være et eksempel på nøglen til et konkret, nytænkende initiativ for, at man for eksempel i Østgrønland kan skabe en udvikling, som er tilpasset forholdene der. Samtidig vil man sikre et lokalt engagement. Jeg er klar til at arbejde tæt sammen med kommunerne om nye muligheder.
Hvis jeg bliver formand for Naalakkersuisut efter valget, vil jeg indkalde landets borgmestre til en konkret drøftelse af behovene og mulighederne.
Sara Olsvig, formand, Inuit Ataqatigiit.
