29. oktober 2013
Mindretallet har taleret
Af Naaja H. Nathanielsen og Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Det er med en stadigt voksende frustration at vi er vidne til arbejdsgangen i Inatsisartut og i Naalakkersuisut. Siden valget er vi gentagne gange blevet mere og mere negativt overrasket over den mangel på samarbejdsvilje koalitionen udviser.
Mangel på samarbejdsvilje
Og konsekvenserne er store. Hver dag vokser splittelsen i samfundet og hver dag bliver vores lands udfordringer sværere at håndtere. Vi må konstatere, at der ingen reel vilje er til samarbejde og den politiske tone overfor oppositionen minder fortsat om valgkampsretorik. Vi erkender at dette indlæg næppe vil forbedrer samarbejdsklimaet, men nogen bliver nødt til at sige fra. Vi opfordrer koalitionen til, at ændre sin indstilling.
Flertallet bestemmer
Naturligvis er det sådan at ”flertallet bestemmer”. Men fordi man er størst betyder det jo ikke at man ikke behøver andre. Andres mening kan bidrage med noget godt. Og man bliver ikke en svagere leder af at lytte til andre og imødekomme andre. Inuit Ataqatigiit har fra starten meldt ud at vores rolle som opposition vil være at holde et skarpt øje med den politiske udvikling, men også at skabe forlig og samarbejde hvor det er muligt. Og der er masser af områder hvor der kan skabes en bedre forståelse for hinandens synspunkter. Men desværre for grønlandsk politik er koalitionens holdning, at ”flertallet bestemmer” og signalet er klart: mindretallet skal ikke forvente at blive lyttet til, uanset om mindretallet er politikere eller borgere med en anden holdning end koalitionens.
Andre synspunkter ignoreres
NGO’er og borgere der udtrykker en anden holdning end koalitionens bliver ignoreret. Ved den store ”nej til uran” demonstration i Nuuk den 23. oktober mødte ikke en eneste politiker fra koalitionen op for at lytte og forklare deres synspunkt overfor demonstranterne. Koalitionens politikere havde dog tid til at gå i fakkeloptog nogle timer senere, sammen med ”ja-sigere”. Signalet er klart: vi er til for Jer der mener det samme som os.
Efter afstemningen om ophævelsen af nultolerancen festede en højstemt koalition, uden at ænse de mennesker omkring der stod med tårer i øjnene. Her forstærkede koalitionen signalet om at mindretallets holdning er uden betydning og at der ingen forståelse er for dette.
Partii Inuit blev sparket ud
Den tidligere koalitionspartner, Partii Inuit, blev sparket ud da de på et afgørende område havde en anden politisk holdning end Siumut. Denne politiske forskel var ingen hemmelighed, da Partii Inuit under valgkampen tog afstand til uranudvinding. Ud fra et strategisk synspunkt virker det utroligt naivt at kræve at et andet parti ændrer en grundholdning. Et sådant krav udstiller jo både det lille parti som svagt og det store parti som urimeligt. Ingen vinder på dette. Begge parter kommer ud af sådan en manøvre med ridser i lakken. I sidste ende blev Partii Inuit smidt ud. Endnu et tegn på at ”enten er man med os, eller også er man imod os – flertallet bestemmer”. Ingen plads til andre holdninger.
Det er ikke demokrati
Politikere der mener noget andet end koalitionen bliver skældt ud. Senest gik det meget offentligt ud over Partii Inuits Randi Broberg. Hun blev under sit ordførerindlæg om nultolerancen skældt ud af både Aleqa Hammond og Doris Jacobsen fordi Randi Broberg agtede at stemme nej – efter sin overbevisning.
Men en stribe andre oppositionspolitikere har oplevet det samme – både i Inatsisartuts sal, under udvalgsmøder og på de sociale medier. Igen og igen lyder det fra koalitionen: ”flertallet bestemmer og det skal mindretallet respektere”. Med andre ord forventes oppositionen at gå hjem og vente på næste valg i tavshed. Men det er da ikke demokrati. Der er jo NOGEN der har stemt på os der er de mindste – og de borgere skal vel også repræsenteres?
Dette er en nyudvikling i grønlandsk politik. Der er tydelig tendens til at vi bevæger os ind i en periode med blokpolitik, hvor to store blokke står overfor hinanden – uden at kunne samarbejde. Denne situation er absolut ikke ønskværdig for nogen.
Magt og ledelse handler om retten til at sætte kursen
Det er et grundlæggende vilkår i politik at der er modstridende holdninger. Og det er et grundlæggende vilkår at der altid vil være et flertal og et mindretal. Sådan er det. Men det burde ikke være et grundlæggende vilkår at kræve tavshed fra oppositionen med henvisning til deres mindretal. Magt og ledelse handler ikke om retten til at dominere. Magt og ledelse handler om retten til at sætte kursen – og denne kurs kan jo sagtens indebære dialog, kompromisser og anerkendelse af andre.
Kontakt:
Naaja H. Nathanielsen, mobil 54 89 81
Harald Bianco, mobil: 54 78 31