Mindeord – Ivalo Egede

Billede: Det grønlandske arbejdsmiljøråd

Mindeord – Ivalo Egede

Vi har i Inuit Ataqatigiit med sorg modtaget meddelelsen om Ivalo Egedes bortgang. Grønland har mistet en stærk kvinde, der i sin tid har vist og inspireret, at topposter i det grønlandske samfund selvfølgelig også gælder for kvinder.

Ivalo Egede har fra en ung alder været samfundsengageret og har været med til, at præge det moderne, mangfoldige og det stadigt voksende globale Grønland. Det være sig som aktivist i græsrodbevægelser, som oprettelsen af Aasivik-bevægelsen til betrædelse af forskellige topposter i det grønlandske samfund.

Ivalo var beundret af mange og kendes, ikke mindst hos hendes nærmeste, som en kærlig, skarp, engageret, varm og principfast kvinde med hjertet på det rette sted. Ivalo var et forbillede for mange yngre kvinder i kraft af hendes mange ledelsesposter og på den måde har hun været med til, at banen vejen og gjort det lettere for kvinder, at bestride samfundsvigtige opgaver den dag i dag. Med hendes kærlige opfordringer og uselvisk deling af viden og erfaring har hun opmuntret og skubbet mange til, at bidrage til yderligere udvikling af vores samfund, om det handlede om kvindekampen eller kvinders naturlige plads på ledelsesposter. Den form for solidaritet og evne til at se og styrke evnerne i folk vil blive dybt savnet.

Som mange andre i vores land, er vi fulde af taknemmelighed over det, som Ivalo Egede har givet Grønland og den forskel hun har gjort for det grønlandske folk. Inuit Ataqatigiit har også et særligt tak til Ivalo Egede for hendes indsats i partiets hovedbestyrelse og været med til, at grundlægge det IA’s rolle i grønlandsk politik.

Vi sender vores dybeste medfølelse til Ivalo Egedes elskede søn Masaana og hans familie samt resten Ivalos familie og venner.

Æret være Ivalo Egedes minde.

På vegne af Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Múte Bourup Egede

Formand

Billede Taget fra Inuit Ataqatigiits avis Aningaaq Lavet af kvinde forkæmpere i 1987