Af: På vegne af Inuit Ataqatigiit, Mute B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit
Mindeord
Inuit Ataqatigiit har med stor sorg modtaget meddelelsen om vores vens Alfred Jakobsens død. Vores land har mistet et alsidigt, venligt og behageligt menneske. Alfred kunne arbejde med alle og denne store styrke vil han blive husket for.
Alfred har med stor hengivenhed arbejdet med os i Inuit Ataqatigiit. Alfred har arbejdet lige fra posten som Naalakkersuisoq til ledende koordinator, og da han som person kan rumme alle og er frisk har han været til stor gavn for partiet. I 1999 blev han Naalakkersuisoq for Sundhed, Miljø og Kirke og har haft bæredygtig brug af naturen som en mærkesag. Denne indsats kendetegner ham som person. Som Naalakkersuisoq har han arbejdet for at Naturinstituttet skal virke efter hensigten. Ligeledes har han arbejdet for, at brugere af naturen fangere, fiskere og fåreholdere skal have deres indflydelse på Naturinstituttets bestyrelse.
Han har med stor hengivenhed været leder i KNAPK og ICC, og Alfred har gennem sine indsatser i internationale fået indflydelse. Han har erfaring for at indgå regeringsaftaler om klimaforandringer i Arktis. Gennem underskrivelse af Kyotoaftalen som Naalakkersuisoq i 2001 har han vist at Grønland er en global aktør. Et af hans indsatser er arbejdet om oprindelige befolknings brug af deres arktiske farvande, og for denne indsats nyder han stor anseelse i Arktis.
I de senere år har han været direktør i Ocean North, og der har han gjort brug af sin viden for at for løbende at oplyse om konsekvenserne af benyttelsen af det arktiske hav. Han har gjort en stor indsat for den midlertidige fiskeristop i Nordpolen. Denne indsats beviser at Alfred altid sætter bæredygtig brug af ressourcer højt, samt at han sætter Grønlands deltagelse og indflydelse i internationale organisationer højt.
Vi vil savne vores vens Alfreds sagtmodighed og friskhed. Vores land og Arktis har mistet en stor kapacitet, et menneske der værdisætter samspillet mellem mennesker og naturen.
Inuit Ataqatigiit har kun stor taknemmelighed over Alfreds store og hengivne indsats for vores parti.
Vi ønsker at give vores kondolence til Alfreds højt elskede kone Aviâja, til hans børn og søskende.
Æret være Alfred Jakobsens minde.