Kalistat Lund synes, at det er naturligt at Grønland går med.
– Med den kommende udbygning af vandkraftværkerne kommer vi op på at dække 90 procent af det grønlandske elforbrug. Men vi kan komme videre endnu og blive en eksportør af fossilfri energi.
– Det skal vi gøre for vore børn og børnebørns skyld. Den, der har evnerne, har også pligten, så derfor skal Grønland hjælpe verden af med fossilbrændslet. Vi har kraften, siger Kalistat Lund.