I dag er seks af vores byer i Grønland primært forsynet med vandkraft: Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimi-ut, Ilulissat og Tasiilaq.
Andelen af vedvarende, grøn energi i vores offentlige energiforsyning, som produceres af vores fælles energiforsyningsselskab Nukissiorfiit, nåede i 2013 op på 62 %. Det er en meget høj andel. Men samtidig foregår de sidste 38 % af Nukissiorfiits offentlige energiforsyning stadig ved forbrænding af gasolier og brændselsolier, som både forurener vores natur og belaster vores samlede miljøregnskab.
I 2013 importerede vi for hele 909 millioner kroner i gasolier og brændselsolier til Grønland. Vores af-hængighed af fossile brændstoffer udgør derved en meget stor post i de offentlige budgetter. Ifølge Grønlands Statistik var vores samlede CO
2-udledning i 2012 på hele 577. 000 tons. Så inden vi får gjort al el og varme i vores byer, bygder og yderdistrikter 100 % CO2-fri, har vi en stor, fælles samfundsopgave foran os.
Over tid vil prisen på fossile brændstoffer stige. Det vil naturligvis gøre vedvarende, grøn energi endnu mere attraktivt. Vandkraftværker er dog meget dyre at bygge. Men heldigvis findes andre alternative energikilder, som er billigere at anlægge. Solceller er ét af disse billigere alternativer til forøgelse af vo-res grønne energiforsyning.
Større solcellevirkning i Grønland
Umiddelbart skulle man tro, at vores mørke arktiske vintre var en stor forhindring, når vi taler solenergi i Grønland. Og det er da også rigtigt, at et solcelleanlæg ikke producerer energi, når det er mørkt. Der er dog en hel del, som kompenserer. Vores lavere gennemsnitlige temperatur øger faktisk effektiviteten af solcellerne. Der er desuden et stort genskin fra sne, og om sommeren er dagene længere. Totalt set kommer vi derved op på en positiv årlig virkning fra solceller i Grønland, som er højere end på et tilsva-rende solcelleanlæg i fx Danmark.
Desuden kan solenergi relativt nemt lagres på batterier til senere brug. Skal vores grønlandske vandkraft lagres, skal det fx ske på brintanlæg. Siden 2010 har Nukissiorfiit testet brint til lagring af vandkraft. Nu-kissiorfiits udfordring er stadig at få skabt viden om, hvorledes den eksisterende brintteknologi kan an-vendes her i landet.
Solceller i Grønland
I starten af 2014 begyndte Nukissiorfiit en stor test af solcelleanlæg i Nuuk. Formålet med dette solcelle-forsøg er at se, om der er grundlag for satsning på solenergi i Grønland. Går forsøget godt, vil Nukissior-fiit – for at mindske brugen af diesel – begynde at stille solcelleanlæg op i vores bygder. Bliver det gen-nemført, vil det være et fantastisk stærkt miljørigtigt og økonomisk tiltag. 2
Disse solceller er dog langt fra de første solceller i vores land. I fx Qaqortoq, Maniitsoq og Sisimiut og Ilulissat findes solcelleanlæg. Også i Nuuk findes andre solcelleanlæg, som er opsat og installeret af et lokalt firma. Og siden 2009 har Julemærkekollegiet i Nuuk, og fra 2010 også GU i Nuuk, haft solfangeran-læg.
Grønne kommunalpolitiske pejlemærker i Sermersooq
I den kommunale samarbejdsaftale 2013 – 2017 i Kommuneqarfik Sermersooq mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne lyder ét af vores seks vigtigste indsatsområder: ”
Et bæredygtigt miljø, hvor vi beskyt-ter ressourcer og natur – også for kommende generationers skyld.” I aftalen nævnes, at vi vil kæmpe for mere vedvarende grøn energi i hele vores kommune, fx vandkraft, som vi har succes med i Nuuk og Tasi-ilaq, samt solenergi. Mere solenergi, også i vores vandkraftbyer, er således et udtalt kommunalpolitisk mål i Kommuneqarfik Sermersooq.
Penge at spare, privat og erhvervsmæssigt
Skal man vælge solenergi, skal det naturligvis også være økonomisk attraktivt. Til alt held kan en investe-ring i solcelleanlæg nemt blive rentabel, privat som erhvervsmæssigt. Og kombinerer man solceller og varmepumpe, ser regnestykket endnu mere interessant ud:
Eksempelvis kan vi tage et hus på 120 m
2 med oliefyr og et årligt forbrug på godt 3.000 liter diesel. Huset har blandt andet et stort køkken/alrum/stue på 45 m2, og en luft-til-luft varmepumpe placeret centralt i dette store rum, hvorved pumpen dækker hele rummets varmebehov, og samtidig giver varmetilskud til de tilstødende værelser. Varmepumpen kan derved dække cirka halvdelen af det samlede varmeforbrug i huset.
Nøgletal:
Tidligere energiomkostning, dieselolie: 19.000 kr./år, inkl. levering.
Fremtidig energiomkostning: 9.500 kr./år
Fremtidig årlige besparelse: 9.500 kr./år
Samlet investering i solcellepanel og varmepumpe: 125.000 kr.
Simpel tilbagebetalingstid: 13,2 år
Årlig forrentning af investering: 7,60 %
Så en årlig forrentning af et sådant solcelleanlæg vil være 7,60 %, og tilbagebetalingstiden for investe-ringen vil være lidt over 13 år. Flere leverandører af solcelleanlæg giver desuden en garanteret levetid for solcellerne i 25 år.
Der findes her i Grønland desuden favorable muligheder for lånefinansiering af investering i solcellean-læg via et miljølån, hvor det er muligt at låne op til kr. 300.000 til en lav rentesats, som p.t. udgør 3,45 %. Med en nominel forrentning på 7,60 %, og en årlig renteudgift på 3,45 %, udgør den effektive forret-ning af en solcelle-investering på 125.000 kroner derved 4,15 % om året.
En investering på 125.000 kroner bliver således bedre forrentet med et solcelleanlæg end ved at lade beløbet stå i banken. Både for private og for erhvervsvirksomheder er solceller derved en god, grøn inve-stering.
Reglerne ved overskudsproduktion af solenergi
3
Nukissiorfiit skal til enhver tid sørge for forsyning af el, vand og varme i alle vores byer, bygder og yder-distrikter – også til de husstande eller virksomheder, der har sin egen produktion fra et vedvarende energianlæg, fx solcelleanlæg. Det er Nukissiorfiits holdning, at investeringer i vedvarende energi skal være en fordel for såvel samfundet som forbrugerne.
Reglerne om egenproduktion ved vedvarende energianlæg er i dag sådan, at i de områder hvor mindre vedvarende energianlæg giver en reel besparelse i dieselolieforbruget og generelt i samfundet, kvitterer Nukissiorfiit ved at tilbagebetale denne besparelse i kroner og øre til egenproducenten, fx den private husholdning eller virksomheden, som har opstillet sit eget solcelleanlæg.
En hæmsko for solcelleanlæg
Der er dog en vigtig undtagelse: Har du i én af vores seks vandkraftbyer investeret og opsat solcellean-læg på din bopæl, eller på din egen erhvervsvirksomhed, kan du desværre ikke få tilbagebetaling for den overskudsproduktion af el, der laves på et sådant solcelleanlæg, og som sendes tilbage på elnettet. For, som lovgivningen er i dag, giver Nukissiorfiit ikke penge retur for egenproduktion af solenergi i vores vandkraftbyer. Og det er heller ikke tilfældet, selv om solcelleanlægget fx udfaser et af de mange tilba-geværende oliefyr i vores vandkraftbyer.
Dette er en stor hæmsko for udbredelsen solenergi i vores land. Derfor er det nødvendigt, at vi tænker nyt. Her vil private og erhvervsmæssige solcelleanlæg med fuld refusion for egenproduktionen – uanset om solcellerne opstilles i vandkraftbyer eller ej – være et godt og grønt samfundsøkonomisk tiltag. Men det kræver, at de stramme regler på området laves om.
Det er alene Inatsisartut og Naalakkersuisut, der i egenskab af lovgivende og udøvende magt, der har mulighed for at foretage de nødvendige lovændringer, herunder foretage reguleringer af fremtidige takster til brug for Nukissiorfiits afregning.
For vores fælles miljøs skyld – og for at aflaste de eksisterende vandkraftværker – er det nødvendigt, at der også landspolitisk i Inatsisartut kan samles flertal for at give solenergien i Grønland bedre vilkår – også i vores vandkraftbyer.
Fakta om solenergi:
Solenergi kan omdannes til både varme og elektricitet. Når der ikke er sollys, producerer solcelleanlæg-get ikke energi. Til gengæld er det sådan her i landet, at når der er sol, producerer det også energi om vinteren. På årsbasis producerer solcelleanlæg her i Grønland faktisk 14 % mere energi end et tilsvaren-de anlæg i Danmark. Det skyldes solens vinkel i Arktis, kombineret med genskin fra sne og is.
Inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen
Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit
Ilaasortaq / Medlem af / Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq
Mobil +299 598755
apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti