Lad os udvikle Socialpædagogisk seminarium
Man kan på den seneste koalitionsaftale læse, at man agter at undersøge mulighederne for at oprette gymnasial uddannelse i Ilulissat.
Det er vi fra Inuit Ataqatigiit side ikke enige i. For det første har man i de seneste mange år i Aasiaat haft en veldrevet gymnasial uddannelse, og de mange studenter der udspringer derfra er til gavn for udviklingen af dagens samfund. Hvorfor skal man skade Aasiaats rolle som en uddannelses by og institutionens stor indflydelse på dagliglivet i Aasiaat?
Vi har store sociale udfordringer
Der er katastrofal mangel på uddannet sociale og pædagogiske personale i vores land. Det ved alle. For nylig udkom den såkaldte “ViVe” rapport. Denne rapport indeholder en udredning af døgninstitutioner som drives af kommuner, private samt fra Grønlands Selvstyre. Der blev det atter engang understreget, at der er stor mangel på uddannet arbejdskraft her i landet.
For nyligt udkom Naalakkersuisut familiepolitik 2020-2030. Man kan læse mange udmærkede initiativer i rapporten. Men det altoverskyggende spørgsmål der svæver i det uvisse er; hvor skal man hente personalet fra?
Vi kan ikke blive ved med at udskyde en landsdækkende handlingsplan om uddannelse af omsorgspersonale.
Hvis vi skal opdrage vores børn på bedst mulig måde, så har vi brug for uddannet personale som har kendskab til alle de redskaber der kræves for at opfylde dette behov. Ikke mindst skal de også føle sig tilfredse med deres aflønning.
Lad os udvikle den socialpædagogiske seminarium frem for at opføre en ny gymnasial uddannelsesplads
Lad os skabe en stærkere uddannelse inden for det sociale område som alle kan samles om. Departementer for Social- og uddannelse skal staks handle på dette. Lad uddannelsesinstitutionen får ansvaret for departementets bevillinger, dermed kan man udvikle en mere sammenhængende uddannelsesindsats. Man skal væk fra at holde uddannelse og kurser separat. Inuit Ataqatigiit vil gerne samarbejde om sådan et initiativ.
Lad os gøre en indsats for de varme hænder
Det gavner ikke de klienter der f.eks. bor i Ivaaraq at institutionen bliver flyttet til Sisimiut. Der er også en mangel på arbejdskraft i Sisimiut. Det er gennem en udvidelse af uddannelserne og en indsats for at uddanne fagspecialister samt ikke mindst at hæve lønnen, at vi kan vende den negative udvikling af socialfaglig personale i Grønland mod det bedre.
Ja, det er forældrene der har ansvaret for deres børn, men vi ved også at hvem det er der passer på børnene mens forældrene passer deres arbejde.
I dag er børn med specielle behov eksploderet i antal i sådan grad, at faglært personale hurtigt flygter til en anden beskæftigelse fordi de ikke kan løfte det store behov der eksisterer. Det er som regel at ufaglært personale der lades i stikken til at kunne håndtere situationen. Dette medfører blandt andet at man i daginstitutionen ikke har kræfter til at gøre en pædagogisk indsats der gavner børns udvikling. Der er mange børn som man blot “passer på”.
Aldrig nogensinde har man haft så stort et behov for varme hænder her i landet, derfor vil jeg indtrængende appellere til koalitionen om at gøre en helhjertet indsats for at udvikle socialpædagogisk seminarium i Ilulissat. Vi har rigeligt med gymnasiale uddannelsesinstitutioner her i landet.
Stine Egede, Inuit Ataqatigiit