Vi kan vist alle blive enige om, at ikke meget der foregår i grønlandsk politik lige nu er særlig kønt. Vi har et Naalakkersuisut, som konstant er i kamp med sig selv. Vi har to store spørgsmål, afgørende for vores lands fremtid, flagrende i vinden uden bestemt retning: Lufthavnene og fiskeriloven.
Det overrasker os, at Formanden for Naalakkersuisut torsdag eftermiddag overfor Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg gav udtryk for, at de samtaler han har med den danske regering om mulige bidrag til lufthavnsfinansieringerne endnu ikke har båret frugt, hvorefter vi fredag formiddag læser i medierne, at statsministeren ankommer mandag for at holde pressemøde med Kielsen om selvsamme emne. Det overrasker os desværre ikke, at processen er præget af hemmelighedskræmmeri og ret rodet.
Kielsen har noget han skal forklare. Har han holdt informationer tilbage fra Inatsisartut, eller har han vitterligt vidst så lidt om forhandlingernes indhold indtil sidste øjeblik? Og er det udtryk for, at danskerne suverænt har styret processen? En ting er sikkert, en statsminister ankommer ikke hvis ikke han ved at der er en aftale som skal underskrives.
Alt det vil Inuit Ataqatigiit naturligvis kræve klare svar på fra Formanden for Naalakkersuisut.
Klare krav til dansk involvering
Vi vil dog samtidig sige, at vi syntes de toner vi hører fra den danske regering er interessante. Vi har ventet på at høre hvordan arbejdet, som blev bebudet startet umiddelbart efter rigsmødet, ville munde ud.
Som noget nyt kan vi se i medierne, at det nu er på tale, at staten bliver aktionær i Kalaallit Airports A/S. Vi kræver svar fra Formanden for Naalakkersuisut om, hvad det er for en aftale der er ved at blive underskrevet.
Og vi har en række klare krav som vi vil stå fast på:
- Grønland skal kun indgå aftale med staten såfremt vilkårene for aftalerne er bedre end hvad vi kan få af aftaler andet steds.
- Såfremt den danske stat skal være med, om det er kapitalindskud eller det er lån, så skal Inatsisartut godkende alle vilkårene.
- Såfremt den danske stat skal være aktionær i Kalaallit Airports A/S, så skal Selvstyret være hovedaktionær, og eventuelle andre aktieindehavere, inklusive staten, skal ikke have vetoret. Vi vil ikke se de samme fejl begået som med Airgreenland, hvor staten sammen med SAS har vetoret og tilsammen aktiemajoritet, hvilket har begrænset Selvstyrets bevægelsesmuligheder voldsomt.
Inatsisartut tager beslutningerne
- Endelig er det vores krav, at en aftale med staten på ingen måder må sætte Inatsisartut under pres i forhold til lufthavnspakkens eller anlægslovens endelige form. Inatsisartut er stadig midt i sin udvalgsbehandling af anlægsloven, og Inatsisartut skal have ro til at færdiggøre sin betænkning på Inatsisartuts egne præmisser.
Derfor er meldingen fra Inuit Ataqatigiit klar: Det er interessante toner, og vi ser frem til at høre nærmere om, hvor store beløb og under hvilke vilkår staten vil spille med. Men det er Inatsisartut som i sidste ende tager beslutningerne – ikke Kim Kielsen eller Naalakkersuisut alene.
Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit
