Kaos fortsætter

Af Sara Olsvig og Naaja H. Nathanielsen

De tilbageværende rester af Naalakkersuisut træffer lige nu beslutninger på et yderst tvivlsomt grundlag og med deltagelse af en gruppe personer, der ikke er folkevalgte til Inatsisartut. Groft sagt kan man sige, at Siumut nu har afskaffet parlamentarismen – som er selve grundlaget for demokratiet.

Ved valgudskrivelser stopper arbejdet – ellers

Da valget blev udskrevet overgik Naalakkersuisut til et forretnings-Naalakkersuisut der kun kan foretage sig det absolut mest nødvendige for at videreføre driften af Selvstyret. Naalakkersuisut kan ikke tage principielle beslutninger af større rækkevidde eller beslutninger der er politisk kontroversielle. Det er lovbestemt[1]! Pointen er selvfølgeligt at modvirke en situation, hvor en minister eller et Naalakkersuisut gennemfører en masse store ting lige inden de går af.

Ny opfindelse?

I forbindelse med valgudskrivelsen gav Inatsisartut Naalakkersuisut bemyndigelse til at færdiggøre en række sager. Det er beskrevet i den midlertidige bevillingslov[2]. Men den fungerende formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, har tilsyneladende ikke styr på, hvad han har beføjelse til og hvad han ikke har beføjelse til. Gentagne gange har han nu indkaldt partiernes formænd for at drøfte beslutninger, der normalt skal tages i Naalakkersuisut alene eller slet ikke kan godkendes under et forretnings-Naalakkersuisut. Inuit Ataqatigiit kan ikke understrege nok, at den valgte model er utrolig problematisk.

Samarbejde ja, men loven skal holdes

Vi anerkender selvfølgelig det positive i, at Naalakkersuisut gerne vil orientere partiformændene om verserende sager. Men kompetencerne og lovgrundlaget er komplet uklare. Inuit Ataqatigiit kan ikke støtte en situation der i den grad mangler god regeringsførelse.

Det er for det første meget problematisk, at personer der ikke er medlemmer af Inatsisartut deltager i møderne. Hvis ikke et partis formand er medlem af Inatsisartut må gruppeformanden eller en anden indkaldes til møde. Inuit Ataqatigiit har intet imod de tre partiformænd som pt. ikke er medlemmer af Inatsisartut. Men disse personer er ikke folkevalgte. Dermed rejser der sig en lang række spørgsmål vi ikke har fået svar på. Hvad betyder det for tavshedspligten? Hvis der sker brud på denne, hvad er reglerne så? Hvilke regler gælder for ansvarlighed overfor de beslutninger der træffes? Hvad i alverden skal man med et Inatsisartut, hvis Naalakkersuisut bare på må og få kan nedsætte deres egne ”råd”? Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut straks får styr på denne uorden og respekterer demokratiets indretning.

Kaos fortsætter

Det har ikke været muligt at få svar på om partiernes skal sige ja til de enkelte oplæg, for at Naalakkersuisut kan gennemføre beslutningerne. Det har heller ikke været muligt at få svar på om der kræves enighed blandt partierne. Lige nu forsøger Naalakkersuisut tilsyneladende at gennemføre en række beslutninger, uden klar lovhjemmel. Og så indkaldes partiformændene, så de kan påduttes et med ansvaret.

Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut bliver helt klare omkring hvad de skal bruge partierne til, inden de indkalder til møder om væsentlige emner. Og Inuit Ataqatigiit kræver at Naalakkersuisut får styr på rammerne for et forretnings-Naalakkersuisut.

Hvis Naalakkersuisut fortsætter i det aktuelle spor, vil det få indflydelse på selve demokratiets indretning. Det kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere.

Det er på tide at Siumut erkender at koalitionen er faldet. At der ikke kan træffes vidtgående beslutninger under et forretnings-Naalakkersuisut– uanset hvor frustrerende det er. Og vi må alle holde os til loven.

 

Kontaktoplysninger

Sara Olsvig

 

[1] . Det følger af Landstingsloven om Landstinget og Landstyret § 5, stk. 8 og Grundlovens § 15, stk. 2.

[2] Dansk: http://inatsisartut.gl/dvd/EM2014/pdf/media/1933592/pkt49_em2014_28_midlertidig_bevillings_lov_2015_dk.pdf

Kalaallisut:

http://inatsisartut.gl/dvd/EM2014/pdf/media/1933589/pkt49_em2014_28_midlertidig_bevillings_lov_2015_gr.pdf