Kangerlussuaq er en oplagt turistdestination

Qeqqani Inuit Ataqatigiit afholdte sommerseminar i Kangerlussuaq i dagene 24. – 26 august 2018. Seminaret havde deltagelse af medlemmer af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne.

På vegne af seminardeltagerne udtaler Agathe Fontain om debatten omkring lufthavnsbyggerierne: ”Vi mener at Kangerlussuaq skal bevares som atlantlufthavn. Inuit Ataqatigiit i Qeqqata Kommunia mener, at Kangerlussuaq skal udvikles som turistdestination fremadrettet. Der findes mange særegne turismemuligheder og seværdigheder i Kangerlussuaq. Så når man har besluttet at turismen fremadrettet skal være et af de bærende søjler, kan man ikke nedgradere Kangerlussuaq, den skal derimod udviddes, og dette ønsker vi at foretage i vores kommune, hvor vi samarbejder med Selvstyret i dette formål.”

Vi ønsker at beslutninger tages med omtanke

Den 4. søjle – turismen – findes i den grad i Kangerlussuaq. Den usikkerhed der er skabt for erhvervslivet og befolkningen må bringes til ophør. Vi opfordrer til, at Inatsisartut træffer en beslutning på oplyst grundlag. Qeqqani Inuit Ataqatigiit opforderer Inatsisartut til først at træffe en afgørelse, når alle oplysninger er fremlagt. Denne opfordring skal ikke ses som en forhaling, vi taler om at denne beslutning som vil have vedvarende følge, skal tages på grundlag af troværdige oplysninger.

Vareforsyning samt kajforhold i bygder

Undtagelser af bygder i tilbud på varer er uacceptabel forselsbehandling. Vi ønsker at der skal være større opmærksomhed om denne forsyningsmæssige forskelsbehandling. Der efterlyses bedre kajforhold løbende, det er nødvendigt at disse renoveres. Vi ønsker at understrege at forsyning er en del af en koordineret trafikløsning, hvorfor Inatsisartut og Naalakkersuisut skal gøre en større indsats omkring havne- og kajforhold.

Brædtsalg – laksefiskeri

Vi arbejder hen i mod et land der er selvforsynende af fødevarer. Desuagtet sker brædtsalg udelukkende efter EU-regulativer, dette kan vi ikke acceptere. Vores fødevareforarbejdning som vi har udviklet i århundreder forbydes i brædter. Tørrede fødevarer, halvtørrede fødevarer, saltede fødevarer, røgede fødevarer er grønlandsk proviant, som vi laver til at forsyne os selv og disse kan ikke forbydes. Det med at vores provianteringsmetoder forbydes, er et tegn på målløshed og udvidenhed. Dette forbud skal straks ophæves. Sidste år afholdte departementerne omkostningsfulde kurser, hvor fangere fik beviser, hvorved disse kan indhandle direkte til butikkerne. Nu kræver man at man kun må købe laks i brædterne, hvorved man modarbejder den bevis man selv har udstedt. For at bevare vores traditionelle provianteringsteknikker opfordrer vi Naalakkersuisut om at handle om de førnævnte forhold.

Udskydelse af handicaploven

Qeqqani Inuit Ataqatigiit vil på det kraftigste kritisere udskydelsen af handicaploven. Dette er særdeles uacceptabelt. En udskydelse af arbejde som næsten er færdig har udgangspunkt i besparelser; der findes slet ingen andre forklaringer end dette. Vi vil på det allerkraftigste opfordre Inatsisartut og Naalakkersuisut om at færdiggøre arbejdet med loven. Samfundets prioriteringer vises via bevillingerne, hvorfor en udskydelse er et tegn på nedprioritering af de handicappede.

Socialomårdet

Den katastrofale mangel på pædagoger er et samfundsproblem. Qeqqata Kommuinia mangler 17 pædagoger. Der mangles faglig viden til at gøre en indsats for samfundet og der må gøres en indsats mod denne mangel af pædagoger også for at imødekomme de pædagoger der fremadrettet fratræder på grund af pension. Det samme gælder en landsdækkende indsats omkring socialrådgiverne. For at gøre socialrådgiverfaget mere attraktiv, opfordrer vi til, at man ikke blot taler om potentielle løsninger desangående, men at man realiserer disse.

 

På vegne af Qeqqani Inuit Ataqatigiit

Agathe Fontain