Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører
Sælg ikke Royal Greenland
Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at vende kind til at koalitionens støtteparti har fremsat et krav om at privatisere Royal Greenland.
Når Royal Greenland bliver privatiseret og Grønland ikke længere ejer koncernen, så ved vi at de fabrikker med lav lønsomhed samt andre opgaver ude på kysten vil blive lukket. Royal Greenland har stor indflydelse på beskæftigelsen i samfundet og bidrager væsentligt på vores økonomi og velstand, hvorfor landet fortsat skal eje koncernen.
Man kan i blinde ikke ofre alt på snævre politiske ideologier og sågar opføre sig følelsesløst for at give landets ejendomme og indtægtskilder.
Naalakkersuisut og partiet Siumut lader som om at de arbejder for at indføre selvstændighed, mens de reelt er ved at smadre vores velstand og dette er de nu ved at opnå gennem absolut lukket styre.
Hvis regeringsførelsen i vores land havde til hensigt at opfylde samfundets behov, ville Inuit Ataqatigiit i mindre grad opponere imod styret, for den nuværende regering arbejder slet ikke for at lette folks levevilkår, tvært imod arbejder de for at fremme udenlandske virksomheders og selskabers interesser. Man må også arbejde for at fremme vores egne borgere levevilkår. Lad os sætte vores borgere i centrum.
Parti Siumut har ofret samarbejde og solidaritet fordi deres Inatsisartutmedlemmer agerer nikkedukker.
Kære parti Siumut, stop jeres passivitet og lad folket høre hvad i mener. Er parti Siumut i dag så styret af Demokraatit, at den har indstillet sin tænkning og end ikke kan sige Demokraatit imod og dermed er holdt op med at vise lederskab?
Inuit Ataqatigiit håber inderligt at man ikke vil godkende privatiseringen af Royal Greenland, idet dette vil være samfundsundergravende virksomhed. Lad os i samlet flok fremme og forsvare vores virksomheder som bidrager positivt til vores lands økonomi og beskæftigelse. Vi appellerer til, at Royal Greenland ikke bliver privatiseret.