Inuit Ataqatigiit vil i den kommende valgperiode sikre et nationalt kompromis, om Grønlands vigtigste erhverv – fiskeriet. Det er helt afgørende for samfundet at sikre et såvel økonomisk som biologisk bæredygtigt fiskeri. Det kræver politisk stabilitet og bred enighed om de rigtige og langsigtede beslutninger.
Det er det erklærede mål for Inuit Ataqatigiit, at Grønlands fiskerierhverv skal udvikles frem mod en status som førende i Verden, og der skal sikres det størst mulige vedvarende samfundsøkonomiske udbytte heraf.
Vi skal samtidig sikre, at vi efterlader ressourcen til vore efterkommere i en mindst lige så god tilstand, som vi selv overtog og altså forvalte vores fiskeri bæredygtigt.
Konkret foreslår Inuit Ataqatigiit blandt andet:
- Kvoterne skal bestå i tidsbegrænsede licenser, kvoterne sættes til 15 år.
- Unge fiskere skal sikres en rimelig tilgangsmulighed til fiskerierhvervet ved etablering af udviklingskvoter
- Der skal åbnes op for at kommuner og grønlandske investeringsforeninger kan investere i fiskerivirksomheder
- Der skal søges bæredygtighedscertificering (MSC) af alt fiskeri i Grønlands farvand.
- De store fiskerivirksomheders rolle som ”fødselshjælper” for nye fiskere skal udvikles – men sikre at det ledsages af en plan for overførsel af såvel kapital som know-how til ejerne af de nye virksomheder.
- Fiskerirådet skal bevares og sikres en central placering i fiskeripolitikken som led i demokratiseringen af forvaltningsprocesserne.
- Afdække konsekvenserne af at Grønland selv fisker nogle af EU’s kvoter i Grønlands farvand.
Mange af disse målsætninger vil uden tvivl vise sig at være både økonomisk udfordrende og tidskrævende at få realiseret. Men der er ingen vej uden om. Med vort fiskeripolitiske udspil ønsker vi i Inuit Ataqatigiit at andre partier, erhvervets udøvere, forskerne, forarbejdningsindustrien og eksportører kan samles om at gøre fiskerierhvervet langt stærkere end i dag. Vi skal være fælles om at udvikle vort bærende erhverv til hele samfundets bedste. Det, der er brug for, er et stort og nationalt kompromis, der sikrer vejen frem mod det størst mulige vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af fiskeriet.
Vi skal langtidssikre erhvervet og sikre en løbende tilgang af unge til fiskeriet. Derfor vil vi have udløbsdato på kvoterne efter 15 år, Naalakkersuisut skal øremærke 10 pct. af IOK kvoterne som udviklingskvoter til nye aktører, så der er et reelt grundlag for at etablere sig som fisker. Og endelig vil vi åbne for, at landets kommuner, investeringsforeninger, herunder f.eks. grønlandske pensionskasser, kan investere i fiskeriet og flåden. Vi foreslår desuden en ”kvotebørs”, som starter med at forvalte udviklingskvoterne.
Sara Olsvig, formand, Inuit Ataqatigiit
