Inuit Ataqatigiit byder finanslovsforhandlingerne velkommen

Inuit Ataqatigiit er i gang med grundigt at gennemgå Naalakkersuisuts forslag til Inatsisartuts finanslov. Vi ser frem til de vigtige forhandlinger Naalakkersuisut har indkaldt til om finansloven og vi lægger vægt på, at vi frem for os får et godt grundlag for samarbejde.

Vi vil kæmpe for, at vi finder et fælles fodslag med koalitionen for vores lands og befolknings økonomi, ikke mindst for at handle på det store efterslæb der er på socialområdet.

Det er vigtigt, at der politisk sikres folkelig inddragelse og indflydelse på de kommende reformer. Det gælder også det kommende genopretningsarbejde som ligger i forlængelse af kommunesammenlægningerne.

Vi har taget godt imod finanslovsforslaget og håber og indbyder til, at Naalakkersuisut vil være med til at sikre, at Inatsisartuts partier vil kunne samles om og stemme for Inatsisartuts finanslov for 2017. Vi vil yde vores for, at vi ved samarbejde kan sikre fælles fremgang for vores land og befolkningen.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi yde vores indflydelse for at bekæmpe den alt for store ungdomsledighed, ikke mindst vil vi kæmpe for, at der sikres midler til at starte en mærkbar indsats for socialt udsatte børn.

Vi mener ikke, at tiden er inde til de af Naalakkersuisut foreslåede selskabsskattelettelser da dette vil resultere i store fald i indtægter til landskassen. Den sociale indsats og bekæmpelsen af arbejdsløsheden må prioriteres højere. Gennem forhandlinger vil vi yde vores for at sikre, at vi finder løsninger på vores uenigheder og kan samles om at samarbejde.

Inuit Ataqatigiits medlemmer af Inatsisartuts Finans- og skatteudvalg er i disse dage i Sydgrønland på udvalgets budgetseminar. Vi ser frem til at mødes med Naalakkersuisut når udvalgets seminar og rejse er overstået.

Fra Inuit Ataqatigiit håber vi, at Naalakkersuisut vil finde det vigtigt at føre forhandlingerne med henblik på at finde fælles muligheder mellem partierne.

Aqqaluaq B. Egede – mobil 56 27 66

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører