I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ønsker derfor at vide, på hvilken lovgrundlag forhøjelsen af stenbiderkvoten er sket, da Naalakkersuisut den 12. Maj 2020 besluttede at forhøje kvoten for stenbidere med 204 tons, ved at flytte restkvoten fra 2019 til dette års kvote.

Prisen på stenbidere er i den grad påvirket positivt af MSC-mærkningen. Den gode pris kommer mange fiskere, og især dem, der fisker fra små både, til gavn. Derfor er det helt forståeligt, at KNAPK afdelingerne fra Diskobugten er bekymret for kvoteforhøjelsens negative virkning på prisen, og for selve MSC-mærkningen. Ved at forhøje stenbiderkvoten har Naalakkersuisut skabt en stor risiko for prisfald, og dermed også for fiskernes fremtidig indtægtsgrundlag. Ved at forhøje kvoten sætter Naalakkersuisut MSC-mærkningen i en sårbart position.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni forventer derfor, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug går ud og fortæller offentligheden, hvad der har fået Naalakkersuisut til at træffe en beslutning, der indebærer så stor en risiko for fiskernes indtjeningsgrundlag. Vi ønsker også at vide om Naalakkersuisut med 100 procent sikkerhed kan garantere, at forhøjelsen på de 204 tons ikke får uheldig konsekvenser for MSC mærkningen.

Af: Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni