AF: Regine N. Bidstrup Medlem af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsen, Avannaata Kommunea
Henvendelser fra borgerservicecentre i bygder til regionale kontorer bliver ikke besvaret
Ved bygdebestyrelsesmødet oplyste borgerservicemedarbejdere om at, at alle henvendelser til regionale hovedkontorer aldrig bliver besvaret også selv om der rykkes for svar.
Jeg synes at man er nået til et kritisk punkt. Vi reklamerer vores kommune udadtil som mulighedernes kommune.
Medarbejdere i bygdernes borgerserviceenheder må klare alle mulige opgaver, idet disse ikke er opdelt i afdelinger som man gør i byerne, hvorfor de selv må løse alle opgaver. Når de henvender sig efter behov for at få oplysninger i forbindelse med servicering af borgerne og når de har behov for at modtage rådgivning, er det nødvendigt at der reageres på deres henvendelser.
I forbindelse med oprettelsen af Avannaata Kommunia, meldte kommunen ud, at borgerne skal gå ud af borgerservicecentre med en følelse af at de har modtaget den fornødne hjælp. Denne udmelding skabte håb og optimisme. Set i lyset af dette er borgernes udmeldinger om det modsatte ærgerligt. Selv om det siges, at Avannaata Kommunia er ny og at tingene bliver bedre som årene går. Jeg tror på at det vil gå sådan.
Borgerne og medarbejderne i servicecentrene har behov for at modtage svar på deres henvendelser. Det er meget ønskeligt at medarbejderne i borgerservice centre og borgerne bliver serviceret på et tilfredsstillende niveau. Den nuværende status må op til genovervejelse og en bedre service må sikres.
Er Demokratiudvalget og dets formand bekendte med de nuværende forhold? Oprettelsen af udvalget skete for at skabe en forbindelse til bygdebestyrelserne.
Er de manglende svar tegn på, at arbejdet ikke bliver gjort? Jeg synes at den manglende arbejdsindsats er kritisk. Man må sikre at der arbejdes på en løsning.
Med venlig hilsen
Regine N. Bidstrup