Har koalitionen glemt deres koalitionsaftale?

Inuusuttut Ataqatigiit glæder sig over at Inatsisartut skal behandle tre folkeafstemnings ønsker fra tre forskellige partier. Dette beviser med al tydelighed, at spørgsmålet om hvorvidt landet skal udvinde uran er et politisk aktuelt emne. Det signalerer også at forskellige partier mener der er behov for yderligere debat omkring emnet.

Inuusuttut Ataqatigiit har kigget på koalitionsaftalen der lyder på at koalitionen vil foreslå en såkaldt øvre grænse for uran indhold der må være for at kunne bryde i disse i råstofsektoren. Dette må også betyde at koalitionen mener at det ikke er i orden at landet ikke har en politik over for radioaktive materialer. Derfor er det nærliggende at spørge koalitionen om hvornår de har tænkt sig at komme med et forslag om en øvre grænse? Og hvornår vil Naalakkersuisut inddrage befolkningen i dette spørgsmål?  Koalitionen har eksisteret siden 4. december 2014 men har stadigvæk ikke sat en øvre grænse over for radioaktive materialer, til gengæld var Naalakkersuisut hurtig nok med at lave en aftale med staten om nukleart eksport fra vores land. Derfor er det på sin plads at spørge Naalakkersuisut om hvorfor det er så svært at realisere en folkeafstemning? Er det fordi Naalakkersuisut frygter at investorerne til Kvanefjeldet mister interessen til at investere? Hvis det er argumentet, så kan man kun konkludere at Naalakkersuisut prioriterer investorerne frem for at inddrage befolkningen.

Vi fra Inuusutut Ataqatigiit er ikke tilfredse med at landet ikke har en politik overfor radioaktive materialer, derfor ønsker vi at råstofloven skal have særskilt en paragraf omkring radioaktive materialer.  Inuusuttut Ataqatigiit ønsker en folkeafstemning derfor opfordrer vi Naalakkersuisut acceptere en folkeafstemning når de alligevel ønsker en øvre grænse.

På vegne af Inuusuttut Ataqatigiit

Jane P. Lantz næst formand