Grønlandsksprogede skal også have mulighed for en uddannelse

Af: Mimi Karlsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit

Jeg er glad for, at min indsats for det grønlandske sprog fra 2009 til i dag er blevet støttet af det samlede Inatsisartut.

Mit første resultat var omkring sprogpolitikken. Sprogpolitikken er nedfældet i Inatsisartutlov nr. 7, af 19. maj 2010. Den siger, at det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og anvendes i offentlige forhold. Heri er det sikret, at det grønlandske sprog dermed er det officielle sprog i vort land.

At vi har fået en sprogpolitik har også den konsekvens, at uanset hvor vi er i Grønland kan vi blive betjent på vores eget sprog. For det er et krav at virksomhederne skal have en sprogpolitik, som kan sikre, at der skal være en kyndig i grønlandsk i betjening af henvendelser. Og denne ret bør Naalakkersuisut i højere grad end nu informere om.

At det grønlandske sprog har status som det officielle sprog bør betyde, at alle her i landet skal kunne tale det, at vi sikrer en kontinuerlig udvikling af sproget og at vore efterkommere kommer til at kunne beherske det.

Vi er grønlandsksprogede

Derfor havde jeg under Inatsisartut’s efterårssamling 2013 dette forslag som fik opbakning af alle medlemmer:

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlings- og strategiplan, der skal fremsættes senest til Inatsisartut’s forårssamling 2014, der har til formål at få flest af indbyggerne i Grønland til at kunne tale grønlandsk.

Min begrundelse var, at de fleste indbyggere i vort land er grønlandsksprogede. Men der er også  grønlandske medborgere som ikke kan tale grønlandsk, og også tilkomne borgere som ikke kan grønlandsk.

I samfundsdebatten klandrer man til tider de borgere som ikke kan grønlandsk. Men denne klandring hjælper ikke til med at lære dem det grønlandske sprog.

Undervisning i grønlandsk

Derfor har jeg krævet, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlings- og strategiplan.

I planen lægger jeg vægt på, at alle som kommer ud af folkeskolen i de kommende år skal kunne beherske det grønlandske sprog. Hvis alle folkeskoleelever lærer det grønlandske sprog, vil alle unge om ti år kunne tale det grønlandske sprog.

Og der bør også laves en plan for voksne som gerne vil lære grønlandsk. Vi skal undersøge hvordan vi kan optimere deres muligheder, og udarbejde en plan for dette også.

Fordi det grønlandske sprog er det officielle sprog og skal benyttes i offentlige forhold er det vigtigt, at vi arbejder hen imod at alle skal kunne forstå det. Og for at nå derhen er Naalakkersuisut blevet pålagt denne opgave og fornyligt lavet en plan for dette.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Naalakkersuisut for at have færdiggjort planen, og fremlagt den med denne overskrift: “Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen”.

Planen inkluderer førskolebørn, skolebørn, grønlandsk som 2. sprog, viderekomne i grønlandsk som fremmedsprog samt nytilkomne dansksprogede og brugere af andre sprog.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis planen lykkes og realiseres, så vil den gavne dem som gerne vil lære det grønlandske sprog. Det er vigtigt at realisere planen, og dette kan gøres i samlet trop, ude på virksomhederne, på uddannelsesstederne og ude i hjemmene.

Ingen skal lukkes ude fra uddannelsesinstitutionerne

Min næste indsats var, at jeg under Inatsisartut’s forårssamling 2014 fik fuld opbakning ift. at enkeltsprogede grønlandske ikke skal lukkes ude fra uddannelsesinstitutionerne. Mit forslag var følgende:

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i forbindelse med Uddannelsesstrategi nr. II sikrer, at studerende med behov herfor i de grønlandske uddannelsesinstitutioner får adgang til supplerende danskundervisning.

Heri er min begrundelse, at vi alle skal anse uddannelse som meget vigtig. At uddannelse skal bane vejen for selvforsørgelse. Det er derfor, at vi skal opfordre til, at de unge skal tage en uddannelse.

De som gerne vil tage en uddannelse skal ikke møde en lukket dør. Vi bruger mange penge på at mindske antallet af unge der dropper ud af uddannelserne, og det har nyttet.

Men vi lukker døre for de som gerne vil tage en uddannelse! Og de som ikke behersker det danske sprog godt nok er de som ikke kommer ind, idet de ikke kan komme ind hvis de har under 6 i karakter i dansk. Og konsekvensen er, at de som ikke kan dansk godt nok, afskæres fra at få sig en uddannelse.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt. For eksempel kan en tømrerlærling som ikke kunne komme ind pga. for lavt karakter i dansk, tage til Danmark og tage uddannelsen, for der skeler man ikke til danskkundskaberne.

At man påkræver danskkundskaber på uddannelsesinstitutionerne her i Grønland begrunder vi med, at lærerne og lærerbøgerne er dansksprogede.

Når den uddannelsessøgende vælger sin uddannelse er det med henblik på at bruge denne som sit erhverv og levebrød. Det tillærte sprog under uddannelsen kan bruges i resten af livet. Derfor bør det være uddannelsesinstitutionens ansvar at højne danskkundskaberne hos eleverne, ligesom det er institutionens ansvar at højne niveauet af kundskaberne i alle fag.

Det kan ikke være rigtig, at det kun er de godt dansksprogede der kan få en uddannelse her i landet. Det bør være en rettighed, at man ved manglende danskkundskaber får den nødvendige hjælp.

På denne måde lukker vi ikke af for grønlandsksprogede som ønsker sig en uddannelse.

Det er meget vigtigt, at dette faktum ikke kun inkluderes i uddannelsesstrategien, men at der i loven kommer til at stå, at man ikke må lukke ikke-dansksprogede ude fra uddannelsesinstitutionerne. Men uddannelsesinstitutionerne skal være beredte på dette ved f.eks. at intensivere danskundervisningen eller ved at intensivere den grønlandsksprogede undervisning. Dette må være målet.

Grønlandsk tekstning

En af de ting som jeg som Naalakkersuisut-medlem har arbejdet for, er loven om markedsføring og mærkning. Og dette som ikke er inkluderet i loven om sproget er færdig nu og er at finde i  markedsføringsloven. Dermed har vi sikret, at al mærkning og markedsføring skal være skrevet på grønlandsk. For til tider er ikke engang menuerne på restauranterne skrevet på grønlandsk, og denne lov påbyder at dette sker.

Vi må gøre en stor indsats for at sikre brugen af det grønlandske sprog. Vi skal udvikle brugen af det grønlandske sprog ved trykte ting, teatervirksomhed samt via radioen. Vi burde benytte os meget mere af iPad, mobiler og lignende, så vi når ud til børn og unge og ikke mindst til de som ønsker at lære grønlandsk.

Den omfattende tolkning

En negativ konsekvens af vores dobbeltsprogede samfund med grønlandsk og dansk er, at vi må oversætte i stor stil. For det er jo vigtigt, at vi skal gøre læse- og hørestof tilgængeligt for alle. Men ved trykte medier og radio ødelægges det grønlandske sprog ved oversættelser fra dansk til grønlandsk. De direkte oversættelser er en skændsel for det grønlandske sprog som vi ikke bør godtage.

Derfor vil mit næste forslag i Inatsisartut være, at Selvstyret og medierne skal ansætte folk som skal overvåge og sikre en god brug af vort sprog.

Den ansatte skal være uddannet indenfor det grønlandske sprog og have beføjelser til at rette fejl og vejlede samt bane vejen for, at mediefolk kan få kurser omkring korrekt brug af sproget.

Jeg mener at tiden er til, at vi må kræve en korrekt brug af det grønlandske sprog i medierne. Og tiden er også inde til, at grønlandsk bruges som det første sprog i medierne. Vi skal ikke til stadighed nøjes med og være tilfredse med hovedsageligt at høre oversættelser fra dansk til grønlandsk. Vi må sikre en kontinuerlig udvikling af vores sprog, og sikre at sproget ikke kun bruges som oversættelser, men bruges som et korrekt formidlingssprog.

Grønlandsk som modersmål

For nuværende er mine forslag således godkendt at Inatsisartut, og vi kan begynde at arbejde for at optimere brugen af det grønlandske sprog og sikre, at de grønlandsksprogede kan få en uddannelse.

Vores modersmål og sprog tegner vores identitet og med sproget udtrykker vi vores følelser.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt at vi ikke at skaber unødige forhindringer for sprogets anvendelse, men at vi i stedet skaber udviklingsmuligheder for det. Vi skal jo bruge sproget til at kommunikere med, til at forstå hinanden med og i vores udvikling.

Jeg håber, at vi alle må være med i tilegnelsen og udbredelsen af vores sprog, i udviklingen af sproget og ikke bruge sproget til at holde nogen ude.