I denne uges Sermitsiaq kan man læse, at Siumuts formand alligevel ikke mener, at deres royaltypolitik er noget der skal gennemføres lige foreløbig.
Sagt med andre ord er meldingen nu, at royalties kun er for nye efterforsknings- og udnyttelsesaftaler, således Grønland ikke bryder med allerede eksisterende aftaler.
Det synes Inuit Ataqatigiit lyder noget forvirrende og nu melder Siumuts formand da også hun er blevet misforstået. Det kan vi godt forstå, for det er meget svært at finde ud af, hvad Siumuts valgtema omkring royalties egentlig dækker over. Og det her er vigtigt, for vi taler om vores lands råstofpolitik. Vi taler om internationale, forhandlingsdrevne, multinationale selskaber, hvorfor det har stor betydning, hvad man egentlig melder ud. Det har også stor betydning, om man har gjort sit hjemmearbejde.
Meldingen fra Siumut har tidligere været, at der skal være royalty på for eksempel Isua jernmineprojektet fra dag 1 – selvom Siumut selv har godkendt de økonomiske rammevilkår da efterforskningstilladelsen blev givet i 1995 til det første selskab som lavede efterforskning i Isua, og senere da man overdrog efterforskningstilladelse til London Mining i 2005.
Vi mangler svar – betyder det royalties og nye økonomisk vilkår i forhold til efterforskningstilladelser for et projekt som Isua-jernminen? Fra Inuit Ataqatigiit har vi hele tiden gjort klart, at vores politik er, at det ikke er nu, ved det først mulige mine projekt i storskalaklassen, at vi skal kræve royalties. Som vi også hele tiden har påpeget er der mulighed for brug af royalties med den gældende råstoflov. Det er således ikke en lovgivningsmæssig beslutning, men en politisk og strategisk beslutning.
Formanden for Siumut siger også i Sermitsiaq, at hun ikke vil komme med for mange detaljer, når det gælder en fremtidig royaltymodel. Under KNR’s vælgermøde i Ilulissat sagde Siumut formanden ellers på TV, at der var tale om en royalty på 10 %. Men 10 % af hvad – og skal det gælde lige meget hvilket mineral og mineralets værdi?
Fra Inuit Ataqatigiit har vi gjort det klart, at royalties skal bruges offshore ved olieudvinding. Vi har også til hensigt at kræve royalties ved den mulige udvinding af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat. Vi har gjort det klart, at royalties er en eksisterende mulighed i lovgivningen som skal bruges med omhu, når det giver den bedst mulige gevinst samlet set.
Siumuts og andre partiers argumenter falder fra hinanden. Men vi er faktisk glade for, at det nu tyder på, at Siumut også ser, at det er skadeligt for landet at skifte strategi fra dag til dag, og anerkender rigtigheden af den politik Inuit Ataqatigiit fører.
Vi mener det er meget vigtigt, at man forsøger at finde national enighed om et så vigtigt spørgsmål. Politisk stabilitet er vigtigt for at få investorer til landet.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi aldrig afvist royalty – vi har derimod hele tiden sagt, at det handler om timing. Det afgørende er hvilket mineral det handler om og hvad der er realistisk.
Vi mener også, at man løbende skal arbejde med råstofbeskatningsspørgsmålet. Det er af selvsamme årsag koalitionen har nedsat en ekspertgruppe, som skal give os anbefalinger på beskatningsområdet, ligesom vores nuværende råstofstrategi er blevet til ved konstante evalueringer i form af bench marking gennem 20-30 år.
Så hvad er det egentlig Siumut vil?
Vi håber og ønsker, at alle partier vil bidrage konstruktivt, og vi igen kan opnå kompromis, som der var i 2009, hvor alle partier stemte for vores råstoflov og vedtog vores råstofstrategi. Det er helt nødvendigt for vores land at vi når til enighed, så vi kan sikre nye erhvervsmuligheder.
Med venlig hilsen
Kandidaterne for Inuit Ataqatigiit