Inuit Ataqatigiit er helt enig med SIK-formanden i, at det er bydende nødvendigt med nye og varige arbejdspladser i Narsaq, og i hele Sydgrønland. Inuit Ataqatigiit står til rådighed for enhver diskussion og debat om udvikling af varige arbejdspladser, ikke kun i Sydgrønland, men i hele landet.
Men derfra at blande Inuit Ataqatigiit og bruge partiet til at være årsagen til at Siumut nu ønsker at udsætte høringerne om et evt. kommende mineprojekt i Narsaq, giver ikke mening.
Formanden for SIK forsøger at tegne et billede af, at Siumut styres af Inuit Ataqatigiit. Det giver heller ikke mening. SIK formanden ønsker at tegne et billede af, at Inuit Ataqatigiit styrer modstanden mod en mine i Kuannersuit, der udvinder uranholdige mineraler.
Inuit Ataqatigiit har en klar holdning til Kuannersuit, og det har vi haft så længe, debatten har kørt. Det kan man være enig eller uenig i. Men at forsøge at give et billede af, at partier og befolkningen ikke selv kan tænke, og ikke selv kan stille spørgsmålstegn, og ikke selv have en holdning, det er dybt problematisk. Det er også dybt problematisk, at en formand for lønmodtagerorganisation vil tegne et billede af at enkeltindividet ikke behøver at have en holdning, og blot skal følge hvad der besluttes politisk.
Den forståelse af demokrati deler vi ikke, og det vil vi aldrig gøre.
Inuit Ataqatigiit forstår, at ingen af de udenlandske mineselskaber i Grønland, hverken de aktive eller de selskaber, der i øjeblikket ”kun” efterforsker – har tegnet overenskomst med SIK.
Vores forståelse af en lønmodtagerorganisation er, at den varetager medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår. Derfor er det af stor interesse for os at vide, hvor mange medlemmer SIK har inden for mineindustrien. Vi vil også gerne vide om SIK tjekker forholdende for minearbejderne, og dermed også kontrollere, at der ikke sker en forringelse af vilkårene.
Det vil klæde en lønmodtagerorganisation at varetage sine medlemmers interesser inkl. lønmodtagere, der endnu ikke er organiseret. Uanset hvilke partifarve disse må have. Det vil klæde en formand for en lønmodtagerorganisation at fremme dialog, og ikke fremme splittelse.
Det vil være også på sin plads at Forbundsformandens skulle arbejde for sine medlemmer i stedet for Kuannersuit investorer.
Med venlig hilsen
Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut