Hvilke vigtige sager vil Naalakkersuisut tage op?
Hvilke visioner har Naalakkersuisut for at rette op på den økonomiske krise?
Hvilke vigtige samarbejdsområder mener Naalakkersuisut man bør samarbejde om blandt partierne? Hvordan vil Naalakkersuisut løse arbejdsløsheden på lang sigt, også i forhold til unge der er gået i stå? 174,2 mio kr. for i år er en lappeløsning, og ikke en varig løsning.
Formanden for Naalakkersuisut skaber distance ved ikke at besvare spørgsmål
Det er ikke gunstigt for samarbejdsklimaet, når formanden for Naalakkersuisut, under de ugentlige spørgetimer, ikke besvarer de øvrige partilederes spørgsmål direkte.
Tonen i svarene til oppositionen, og besvarelser som kun indeholder forsvar af sig selv, er ikke passende for en leder af landet.
Vi vil have klar besked om hvilken kurs Naalakkersuisut vil lægge
Vi har brug at få klar besked om hvilken kurs Naalakkersuisut vil lægge. Formanden for Naalakkersuisut må som minimum være i stand til at fremlægge, hvilke intentioner Naalakkersuisut har for at vende den onde spiral vi er inde i og som kan knække samfundet. Problemerne er reelle og aktuelle i dag. Og hvis ikke vi allerede i dag sætter mål for fremtiden, bliver vores situation kun værre dag for dag.
Vi prioriterer at finde de rigtige løsninger
Det er ikke i Naalakkersuisuts vigtigste opgave at deltage i en konkurrence i populistiske udmeldinger. Vi ser hellere at det prioriteres at finde de rigtige løsninger. Vi taler her om samfundets og befolkningens fremtid! Vi ønsker også at Formanden for Naalakkersuisut hellere end blot at tale hurtigt, tænker sig grundigt om og udviser god opførsel overfor Inatsisartut, og arbejder for at inkludere Inatsisartut i arbejdet for at opnå fælles mål.
Laden stå til er blevet Naalakkersuisut Formandens varemærke
Vort land og folket har brug for en leder, der kan vise resultater, og som kan stå i front med klare målsætninger. Efter valgkampen og valget har Formanden for Naalakkersuisut slappet helt af. Det har vi politikere nu bevidnet ved den måde Formanden besvarer forespørgsler, hendes fremlæggelser samt manglen på målsætninger i arbejdet, da det har handlet om at blive set og at arbejdet har handlet om at forsvare sig selv.
Vi savner en Formand for Naalakkersuisut der kan samle os
Hvis vi skal finde sammen som et folk, der arbejder sammen for selvstændighed, og hvis vi skal kunne overkomme de store udfordringer, så mangler vi i dag en Formand for Naalakkersuisut, der kan samle folk. Der er i høj grad brug for at der udvises samarbejdsvilje med medmennesker, omsorg og vilje til kompromisser. Det efterlyser jeg, da det er så vigtigt. Hvis vi er et samlet folk, må vi også kunne samarbejde. I stedet for at tænke i konfrontationer og opsøge konflikter, så find dog samarbejdsområder, hvor vi kan finde fælles fodslag og samles som et folk.
Der mangles stadig mærkbare målsætninger hos Naalakkersuisut
Vi finder som opposition, at det er vigtigere at arbejde med de alvorlige udfordringer vi kan se vil komme. Vi vil samarbejde om områder, hvor samfundet udvikles og fornyes, og for at forholdene aktivt forbedres. Vi er i en valgperiode, hvor Naalakkersuisut endnu ikke har meldt klare målsætninger ud. Jeg håber at se en Formand for Naalakkersuisut som demonstrerer evner som landsleder ved næste Inatsisartutsamling.
Jeg efterlyser vilje til samling og samarbejde om de udfordringer vi står med
Jeg efterlyser viljen til at samarbejde om centrale områder, uden skelen til om vi er oppositionen eller ej. Vi er et og samme folk, uden skelen til hvilket parti vi måtte tilhøre, eller konkurrere om hvem, der har hvilke meninger om visse områder, vi må finde styrke i vores forskelle, og styre landet til alles bedste. Da du jo er formand for hele landet, og hele befolkningen, ønsker vi derfor at du samler de forskelligheder vi måtte have, og dermed udviser evner i også at kunne være samlingspunkt trods meningsforskelle.
Medlem af Inatsisartunut
Aqqaluaq B. Egede
Inuit Ataqatigiit
Mobil: 56 27 66