Medlem af Inatsisartut, Mimi Karlsen har fremsat forslag om, at Naalakkersuisut skal bane vejen for at støtte pårørende som for egen regning rejser med den alvorligt syge og indlogerer sig på Det grønlandske Patienthjem. Forslaget handler således om, at de pårørende ikke skal betale yderligere for logi og forplejning.
Forslaget skal støtte de personer som selv betaler for deres rejse, og måske bruger deres ferie eller tager orlov fra deres arbejde for at rejse med deres syge pårørende. Vi skal jo huske, at udgifterne ikke stopper fordi man er syg – og nogle må også undvære løn i perioden.
Da vi debatterede dette forslag i udvalget var vi alle enige om, at det drejede sig om støtte til én pårørende. I Patienthjemmet bliver patienterne som udgangspunkt indlogeret i enkeltmandsrum (jo mindre der er spidsbelastning). I de rum er der en sovesofa til medrejsende, for huset er jo også indrettet netop med dette formål, at patienterne kan have brug for støtte
Udvalget var forstående og indstillede Mimi Karlsens forslag til vedtagelse, men da der skulle stemmes om forslaget i salen, under forårssamlingen, bad Naalakkersuisut om, at den skulle udsættes, da de mente at der var yderligere forhold der skulle undersøges, og at forslaget skulle indarbejdes i finansloven.
Den 15. okt. 2015 skrev Naalakkersuisoq at det efter hendes mening var uklart om der var tale om 2 eller 3 pårørende. Og uden en afklaring af dette kunne Naalakkersuisut ikke regne på forslaget.
Efter dette skrev udvalget en ændring i betænkningen og gjorde det klart at der kun var tale om én pårørende. Siumut, Demokraatit og Inuit Ataqatigiit var enige om dette.
Men da forslaget skulle andenbehandles gik det galt igen. Naalakkersuisoqs svar var meget uforståelig og blev i øvrigt omdelt mens sagen blev behandlet i salen. Og denne rodede og uacceptable behandling som Naalakkersuisut havde givet forslaget, gjorde at Inuit Ataqatigiit mistede tilliden til Naalakkersuisoq. Særligt fordi Naalakkersuisoq fra talerstolen reagerede kraftigt imod Inatsisartuts arbejde og beslutning.
Naalakkersuisoq talte om at forslaget ville koste 18 mio. kroner at realisere. Men i hendes beregning havde hun inkluderet rejseomkostninger og en masse andre poster som forslaget ikke indebarAf den grund blev der anmodet om en pause i behandlingen af punktet. Efter pausen meddelte Siumut på vegne af koalitionen at de ville stemme for udvalgets betænkning, der som nævnt støttede forslaget med en enkelt præcisering.
Inuit Ataqatigiit valgte dog at benytte pausen til at udarbejde et mistillidsvotum. Dette fordi at Naalakkersuisoq for sundhed ikke har passet sit arbejde. Hun valgte i første omgang at udskyde punktet for at komme med yderligere beregninger. Men hendes beregninger er ikke baseret på forslaget, men på alt muligt andet. Og hun indarbejder heller ikke forslaget i finansloven som hun havde lovet. Derudover kritiserer hun Inatsisartut for ikke at passe sit arbejde – på trods af at det klart er hende der har forsinket behandlingen af sagen gang på gang. Det er uværdigt for en Naalakkersuisoq at handle sådan.
Inuit Ataqatigiit kunne desværre ikke samle flertal om vores mistillidsvotum. Og koalitionen valgte at vende ryggen til sin støtte til forslaget. Forslaget sank dermed til bunds, hvilket det ikke havde behøvet. Koalitionen kunne sagtens have afvist mistillidsvotummet og stadigt stemt for forslaget.
Koalitionen valgte dermed at sætte politiske drillerier over hensynet til vores patienter i udlandet og deres pårørende.
Dette er yderst ærgerligt.
Agathe Fontain
Inuit Ataqatigiit