Et afgørende forhold for stiftelsen af Inuit Ataqatigiit som parti var målet om at blive en selvstændig nation både økonomisk og i henhold til folkeretlige bestemmelser. Hos Inuit Ataqatigiit mener vi at det er på tide at påbegynde arbejdet med vores egen forfatning. Vi skal tage de næste skridt, og arbejdet med en forfatning skal være grundig, den må ikke være forhastet og skal foregå i samarbejde med befolkningen.
Vores kommende grundlov eller forfatning skal ikke kun være et politisk og administrativt produkt. Den skal være vores fælles produkt baseret på vores fælles værdier og vores kultur.
Tilblivelsen af en forfatning kræver at vi samarbejder. Det er en stor opgave, men over årene har det vist sig, at vi, når vi er i stand til at stille os fælles mål, kan overkomme at løse store og alvorlige opgaver i fællesskab. En grundlov bør være et fælleseje på tværs af partiskel.
Man kan spørge om hvorfor og til hvilken nytte det grønlandske folk skal have deres egen grundlov? Et oplagt svar er – Vores egen grundlov skal samle folket og være et symbol på vores samhørighed, den skal ikke give anledning til splittelse, men skal til gengæld gælde og til nytte, mange generationer frem.
Det grønlandske folk, som bor spredt langs kysten har forskellige holdninger og forskellige værdier, der er meget forskellige levestandarder og store forskelle i graden af udvikling, – en fælles grundlov skal bane vejen for vores fælles identitet. Hvis vi skal udvikle os, skal vi finde styrken i vores forskellighed, kræve mere af hinanden, og vi kan ikke komme udenom at vi skal samarbejde mere og finde vores fælles mål.
Sagt med andre ord, så er det på tide at ændre på tingenes tilstand. Det er på tide at vi, det grønlandske folk, viser hvad vi gerne vil opnå i fællesskab. Et utvetydigt ønske om selvstændighed og modet til at kræve noget af hinanden, vil give os den nødvendige styrke. Vi må selv tage ansvaret og sikre at vore efterkommere kommer til at eje og styre det land de selv bor i.
Det er helt tydeligt at, i den grundlov som vi følger i dag, altså den danske, fremgår det ikke at vi har vores eget sprog, vores egen identitet, vores egen kultur og vores egne værdier som det arktiske folk vi er. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at vi har behov for at have en grundlov vi kan kalde og som vi føler, er vores egen. Vi vil dermed kunne vise vores omverden at det grønlandske folk, er et folk som grundlæggende værdisætter et liv i ligeværdighed.
En grundlov bør, uanset vore forskelle, være et samlingspunkt for os når det angår vores identitet og vores kultur. En grundlov som skal samle os og udadtil vise vores gensidige respekt og samhørighed. Vores egen grundlov, skal være landets fornemste lov, en lov som skal danne grundlaget og inspirationen for al anden lovgivning.
Hos Inuit Ataqatigiit forestiller vi os at Naalakkersuisut til formålet nedsætter en kommission, som skal have rådgivende eksperter tilknyttet. I processen, vil dialogen og diskussionerne i befolkningen være helt centrale elementer. Alle holdninger og meninger skal inddrages i arbejdet. Vi er parate til, sammen med de andre partier, at forme den kommission der skal nedsættes.
Hos Inuit Ataqatigiit mener vi at tiden er inde til at starte forberedelserne til arbejdet med en grundlov. Alle medlemmer af Inatsisartut vedtog allerede i 2011 at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse, som skulle danne grundlaget for at Inatsisartut vedtog et kommissorium for arbejdet. Der er allerede gået 4 år siden da, og da arbejdet tilsyneladende ikke er kommet et skridt videre, drøfter vi i dag 3 samstemmende forslag. Men det er ikke nok at diskutere, nu er tiden kommet til at realisere ønskerne.
Vi vil benytte lejligheden til at takke de medlemmer af Inatsisartut som har skrevet forslag til vedtagelse, nemlig Aqqaluaq Biilmann Egede (Inuit Ataqatigiit), Per Rosing Petersen (Partii Naleraq) og endelig Jens Immanuelsen (Siumut). Vi er selvsagt glade for ikke at stå alene med vores holdninger, og glæder os til at samarbejde.
Arbejdet med vores egen grundlov vil give os den nødvendige følelse af fælles identitet og samhørighed. Det vil skabe grundlaget for at formulere vores fælles mål og vores forestillinger om, hvordan vi realiserer dem. Vi kan ikke opnå selvstændighed ved blot at drømme om den, men ved at arbejde. Vi kan tage det første skridt ved at vedtage forslagene. Folket skal eje landet og opbygge det i deres eget billede.