Af: Kasper Skifte, Inuit Ataqatigiit
En af den største udfordring til forbedring af folkeskole elevernes resultater, bliver ændring af politikernes, forældrenes og lærernes forventning om, at helst alle elever forlader folkeskolen med gode resultater, som de kan bruge til videreuddannelse. Hvis ikke vi ændrer vores indstilling til befolkningens evner og kundskaber, vil drømmen om fleste i uddannelse forblive urealistisk.
Børn skal ikke dømmes som uduelige, hvis ikke de får sig en uddannelse. De skal løbende orienteres om deres muligheder i tilværelsen, selv uden uddannelse. Det er det offentliges og private virksomheders opgave i samarbejde, at borgere uden uddannelse og handicap også skal kunne tilbydes passende arbejde, således de også kan føre en respektabel tilværelse.
Medfødte evner
Mennesker fødes med forskellige evner. Nogle er lære nemme, mens andre har indlæringsvanskeligheder, handicap, og nogle ord- og talblinde, som til forveksling kan have en høj arbejdsmoral.
I henhold til Folkeskoleloven, undervises eleverne fordelt i aldersgrupper, på nær i specialundervisningen, for ikke at splitte eleverne i A- og B-klasser. Resultaterne er ikke altid de bedste, da elever med lav indlæringsvanskeligheder eller elever med andre samværsproblemer i længden optager lærernes opmærksomhed og får dem til at nedprioriterer dem i højere niveau, og gør timerne kedelige og uinteressante for dem.
Jeg mener, at vi lovgivningsmæssigt skal give mulighed for, at lærerne - i samarbejde og forståelse med forældre – skal kunne undervise elever i trinene, niveaudelt med forskellige aldersgrupper, afhængig af elevernes indlæringsevner eller mangel der af.
I vejledningen af eleverne skal lærerne kunne fortælle eleverne, hvor i erhvervslivet deres evner ville kunne bruges, og dermed får eleverne til at yde ekstra for at forbedre af deres kundskaber.
Atuarfitsialak
Elevernes niveau i folkeskolen, skal højnes ved nøje at følge Atuarfitsialak´s læringsmål. Eleverne fra 1. til 10. klasse skal følge en rødtråd for hele skolegangen. Lærerne har pligt til at lave årlige undervisningsplaner for alle elever i alle fag.
Med i årsplanerne skal undervisningsmaterialer, film/video, anvendelse af computer i alle fag, forsøg, tværfagligundervisning, ekskursioner m.m. medtages i planlægning som supplement, tilpasset alle niveauer. Årsplaner skal gøre undervisningen spændende og attraktiv.
Samfundsnyttige kundskaber, og fag som normalt ikke er med som fag i folkeskolen, skal inddrages i nye undervisningsmaterialer. Økonomi, lovgivning, tegnsprog, førstehjælp, 3. fremmedsprog samt kreative fag m.m. er emner som kan implementeres.
Selvom kulturel kundskab og prosa er vigtige emner i undervisningen, bør fagene som fysik, matematik og 3. fremmedsprog, gives større plads i undervisningen, i fagene grønlandsk, dansk og engelsk.
Årsplanerne skal gemmes og skal kunne genanvendes af oprykkende klasser. Metoden skal sikre at selv ny ansatte lærere og timelærere i bygderne får redskaber de kan anvende i undervisningen.
Ilinniarfissuaq
For at gøre lærerstuderendes indblik af folkeskolen bedre, skal rødtråd for skolegangen og undervisningsplaner m.m. indgår i deres uddannelse, således disse også gøres til genstand for forskning, med formål at gøre undervisningen bedre for folkeskolens elever.
Linjefagene som dansk, engelsk, matematik og fysik bør kunne udløse tillæg, når studerende bliver ansat på folkeskolen. Udsigten om bedre aflønning, skal være med til, at fagene bliver attraktive og får studerende til at yde ekstra.
Brancheskoler
Alt for mange elever på brancheskolerne falder fra eller holder længere pauser, når disse ikke kan finde praktikpladser i kysten. Dette bør stoppes. Brancheskolerne skal gøres så gode, at praktikkrav helt eller delvis gøres unødvendig, således eleverne kan får afgangsbeviser, som de direkte skal kunne bruge, når de søger arbejde.
