Af: Sofia Geisler // Peter Olsen, medl. Af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke
Er reformarbejdet vedr. uddannelse gået i stå?
Naalakkersuisut har ikke sat en eventuel uddannelsesreform på dagsordenen til efterårssamlingen. Det tolker Inuit Ataqatigiit derhen, at Naalakkersuisut endnu ikke er klar til at fremlægge et oplæg, der skal behandles politisk.
Er reformarbejdet vedr. uddannelse ganske enkelt gået i stå?
Hvis det er tilfældet må Naalakkersuisut fortælle os om det reelle status på det arbejde, der blev igangsat tilbage i 2014.
Hvis og såfremt, at reformarbejdet fortsat er aktuel, skal Inuit Ataqatigiit på ny opfordre koalitionen til at genoverveje dette arbejde. Naalakkersuisut må sætte fokus på folkeskolen med den tilgængelige kapacitet, og implementere de anbefalinger, som arbejdsgrupperne ifm reformarbejdet allerede har fremlagt. Lad resultatet af arbejdsgruppernes arbejde komme folkeskolen til nytte allerede nu. Vi ved hvilke forbedringsmuligheder evalueringen fra 2015 pegede på, og det behøver vi ikke at vente på at få implementeret til en reform engang i fremtiden.
Inuit Ataqatigiit er klar til at være med til at løfte opgaven. Vi skal derfor opfordre Naalakkersuisut-koalitionen om at arbejde for et forlig om folkeskolen, som partierne i Inatsisartut står bag.
Inuit Ataqatigiit´s mål er en stærk folkeskole, som bliver en succes for de fleste børn, og som er med til at sikre en fundament for et selvstændigt liv i voksenlivet.
Det er derfor, vi mener, at der skal ske en indsats. På kvaliteten af undervisningen. Folkeskolen har en stærkt behov for fokus. Her og nu. Alt for mange børn går ud af folkeskolen uden at kunne bruge 10 år i skolebænken til noget. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Hverken for den enkelte og for samfundet.