Hvorfor skal nogle lejere i den offentlige boligmasse, bo nogle gange i op til 40 år, uden at der er tidssvarende vedligehold, mens de er belastede af den altid stigende husleje?
Samtidig bruger det offentlige mange mio.kr. på til privat boligbyggeri, som tilgodeser de som allerede har råd og tit allerede har en bolig. Dem der udnytter støtteordningerne er som regel vellønnede og virksomhedsejere og i mange tilfælde er det tilkaldt arbejdskraft, som i forvejen har en bolig. Hvorfor skal vi bruge offentlige midler til opførelse af private boliger, som udlejes til høje priser, mens vi lader hånt om arbejderne, fiskerne, fangerne og de gamle, som bor til leje i dyre og nedslidte boliger. Der skal arbejdes for at de også kan komme til at eje deres lejebolig og dermed også blive ejere af den værdi boligen har.
Der skal endvidere fokuseres på at bringe vedligeholdelsesstandarden up to date.
Vi skal prioritere de offentlige tilskud til folk som har behov for støtte og de hjemløse og ikke til folk som allerede selv har råd.
For at komme skævhederne på boligområdet til livs, er det nødvendigt at etablere en rådgivende og hurtigt arbejdende arbejdsgruppe vedrørende boligområdet, umiddelbart efter valget.
Med venlig hilsen Ane Hansen
Inuit Ataqatigiit, kandidat til Inatsisartutvalget 2014,
mobil 58 76 61
