Ældre skal føle sig værdsat i vores land. De ældre skal have bedre levevilkår. Vi skal også sikre, at folk vælger at blive boende i Grønland, når de går på pension.
Inuit Ataqatigiit er derfor klar med flere tiltag, for at sikre de ældres behov.
Først og fremmest vil organisere alderdomshjemmene så de bliver plejehjem. Det vil vi gøre ved at sundhedsvæsnet forpligtes til at samarbejde med kommunerne, om reelle pleje tilbud for de ældre på plejehjem.
Bedre hjemmehjælp
Samfundets borgere bliver fysisk stærkere og lever længere i et sundt liv. Derfor forventer vi at flere ældre i fremtiden bor længere tid i deres egne hjem og vi kan allerede i dag se, at ældre først flytter på alderdomshjem når de får behov for mere pleje og behandling.
Derfor skal vi have en klar boligpolitik og bygge flere ældreboliger og give mulighed for ældrekollektiver.
Samtidig vil vi oprette flere muligheder for støtte til ældre hus- og boligejere, samt øge mulighederne og forbedre rammerne for hjemmehjælp.
Giv aanaa og aataa en chance i Grønland
Alt for mange borgere vælger at flytte ud af vores land når de går på pension. Det er mange gode menneskelige ressourcer, som vores land fortsat har brug for, og som vi skal gøre en ekstra indsats for, bliver i vorea land.
Vi skal derfor arbejde for forhold som i højere grad kan måle sig med resten af Norden. Derfor vil vi arbejde for, at grundpensionen gøres solidarisk, så dem som har mest brug for det får mere. Inuit Ataqatigiit anser ældrepension som en velfærdsydelse som sikrer, at alle kan få trygge vilkår i alderdommen. Dette indebærer at vi skal sætte niveauet for alderspensionen således, at pensionen kan sikre grundlaget for et værdigt liv. Her vil vi særligt tilgodese de enlige ældre.
Alle ældre skal have et værdigt liv i vores land.
Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiits næstformand