Jeg mener at vi i alt for mange år har debatteret opførelse af vandkraftanlæg ved Aasiaat og Qasigiannguit. Siumut og resten af koalitionen må hensætte de nødvendige anlægsmidler. Ord er ikke nok, man skal også realisere sine ord, hvis dette skal ske må man bevilge midlerne.
Hvis vores lands afhængighed af importeret brændstof skal nedbringes, må der ændringer til. Hvis samfundet skal øge sine besparelser, må vi sikre at vi fremadrettet bevilger midler til mere lønsomme og mindre miljøforurenende projekter. Gennem opførelse af vandkraftværk vil Aasiaat og Qasigiannguit samt de dertilhørende bygder inddrages i udviklingen.
Da de midler som går ud af landet vil blive brug til udvikling her i landet, mener jeg at anlæggelse af vandkraftværk skal igangsættes hurtigt. Enhver forsinkelse vil fastholde os i en situation, hvor pengene fosser ud af landet som betaling af dyrt brændstof. Vi må handle, der er blevet snakket rigeligt, vi må bevilge midlerne fordi at Aasiaat og Qasigiannguit samt deres bygder skal være en del af udviklingen.
Sådan en handling vil gavne landets samlede økonomi og øge andel af ren energi. Vi må vise omverdenen at Grønland tager sin del af kampen mod de globale klimaforandringer. Vi skal væk fra den forurenende brændstof og udvikle vedvarende grøn energi.
Jeg mener, at øget brug af ren vedvarende energi ikke blot åbner op for økonomisk udvikling samt erhvervsudvikling, men også være til gavn for opnåelse af globale mål, idet koalitionen har som mål, at energiproduktionen i 2030 skal stamme fra ren energi.
Status quo er ikke en løsning og vi kan ikke sætte vores lid til at andre handler. Vi må med mod træffe de nødvendige beslutninger, hvis vi sammen skal opnå vores mål gennem Inatsisartuts Finanslov må vi bevilge midler til opførelse af vandkraftværk ved Aasiaat og Qasigiannguit og dermed sikre, at projektet ikke blot bliver et løfte som ikke realiseres.
Inuit Ataqatigiit
Aqqa Samuelsen, medlem af Inatsisartut