Åbent brev til Naalakkersuisut: 10. juli, 2023

Vagt i gevær for krydstogtskibe i Nordøstgrønland.
Jeg vil hermed opfordre Naalakkersuisut til at have bedre tilsyn og kontrol med krydstogtskibe nord for og omkring Illoqqortoormiit og mellem Illoqqortoormiit og Tasiilaq. Hvis ikke der bliver bedre kontrol med krydstogtskibene i området, er der fare for at hvaler, ørreder og muligvis også moskusokser bliver en saga blot.
Af Juaaka Lyberth, (IA) kommunalbestyrelsesmedlem i Sermersooq
Krydstogtskibe generer hvalernes træk ruter
Som formand for det kystnære fanger og fiskeriråd i Kommuneqarfik Sermersooq, der består af fisker-og fangerforeningernes repræsentanter, både i øst og vestgrønland, vil jeg gerne ”slå vagt i gevær” for det ukontrollerede og tiltagende krydstogt skibe trafik i Nordøstgrønland, især nord for Illoqqortoormiut og området mellem Illoqqortoormiut og Tasiilaq. Det er alarmerende meldinger vi i rådet har fået på vores sidste møde fra vores medlemmer fra Østgrønland.
I nord for og omkring Illoqqortoormiut forventes der mange turistskibe i denne sommer og de sejler ind i dybe fjorde, hvor også hvidfisk og narhvaler holder til og yngler i nogle steder. Disse store skibes motorers larm forstyrrer selvfølgelig hvalerne gevaldig. Den stigende skibstrafik med turister i området og ændring af strømforhold på grund af klimaændringer påvirker hvalernes træk ruter på negativ måde. Samtidig er der meldinger om, at nogle skibe sætter ørreds garn ud for elve, fanger masser af ørreder og serverer dem ombord til deres passager. Endelig er der også meldinger om, at der oftere og oftere er efterladte moskusokser, hvor kun kølerne er fjernes og resten af kroppen efterladt. Så mener jeg også at man selvfølgelige skal være meget forsigtig med de vigtige 2 lomvier-fjelde ved mundingen af Illoqqortoormiit fjorden.
Næsten samme meldinger er der fra fanger og fisker foreningernes repræsentanter fra Tasiilaq, især omkring krydstogtskibe sejlads ind i Kangerlussuaq nord for Tasiilaq, hvor hvidfisk og narhval holder til i perioder.
Sådanne udmeldinger fra fanger- og fiskerforeningerne fra Østgrønland kan ikke stå uhørt. Der kræves bedre kontrol med krydstogt skibe trafik i Østgrønland. Vel er turister velkomne, men der må vises hensyn til fangstdyrene i højere grad, hvis fangsterhvervet fortsat skal have en fremtid i de omtalte områder.
Derfor en kraftig opfordring til bedre tilsyn og kontrol med de krydstogtskibe i Nordøstgrønland.

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin

Skrev en kommentar

Scroll to Top