Dagen i dag 25. november er International Dag for afskaffelse af vold mod kvinder
FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod og misbrug af kvinder bør markeres, ikke mindst her i Grønland. Vi ved alle alt for godt, at vold mod kvinder påvirker den enkelte kvinde fysisk og psykisk, og at den også går ud over børnene, familien og hele samfundet, som lider under den alt for udbredte vold.
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon siger bl.a. i anledningen af dagen:
”Sådan vold underminerer udvikling, genererer ustabilitet og gør det endnu sværere at opnå fred.”
og ”Kvinder verden rundt er selve støttepillen som holder familier, samfund og nationer sammen.”
Jeg vil opfordre til at vi bruger dagen på at snakke om situationen hos os selv og i verden, og ikke mindst vil jeg opfordre mine ”med-mænd” til selv at bringe emnet om vold mod kvinder op og at deltage i kampen mod vold.
Vi har alle et ansvar at begrænse og til sidst udrydde den helt uacceptable vold mod kvinder i Grønland, som er alt alt for udbredt.
I ønskes en god dag
Med venlig hilsen
Kuupik Vandersee Kleist
Inuit Ataqatigiit