Det talte ord gælder

I dag markerer vi afslutningen på folketingsåret. Det har været et folketingsår med historisk mange konflikter i samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Vi må dog ikke glemme de positive aspekter.

De 4 nordatlantiske mandater støtter regeringen. Intet om Grønland, uden Grønland er Inuit Ataqatigiits motto og aldrig før har vi set Grønland så tydeligt afspejlet i regeringsgrundlaget. Grønland er inviteret med til flere forhandlinger og flere ansvarsområder skal fremadrettet administreres og på sigt overgå til Grønland. Nye love træder hurtigere i kraft. Der er fremskridt.

Og derfor er det vigtigt, at vi gentænker vores samarbejde. På den lange bane kan man spørge sig selv om det er tid til en ny konstruktion? Grønlands betydning for omverdenen er blevet markant. Grønland og Arktis har i større grad en betydning for sikkerheden.

Det vi kan konstatere, er at vi på den korte bane har brug for at finde en bedre metode til at løse de mange sagsområder og de mange konflikter, som vi står i lige nu. Det betyder også, at regeringen skal have et større fokus på sagsområderne i Grønland.

I takt med at vi bliver klogere på vores historie, lærer vi også at historien ikke er så idyllisk som det er gjort til. Skeletterne vælter ud af skabet. Eksperimentbørnene, spiral skandalen, juridiske faderløse og ulovlige adoptioner er negative nedslag i vores fælles historie, som vi skal forholde os aktivt til.  Der er et behov for at vores historie bliver belyst både med grønlandske og danske briller for at sikre vi har en fælles forståelse af hvordan historien egentlig var.

Historien bærer også tråde til nutidige sager.

1. Grønlandske politi- og anstaltsbetjente er stadig udsat for en systematisk forskelsbehandling, når det kommer til deres løn. Vi taler om ligeværd i rigsfællesskabet på den ene side samtidig med vores betjente oplever forskelsbehandling hver dag. De får en lavere løn for det samme arbejde, som de udfører side om side med deres danske kollegaer. Vi skal derfor have et opgør med diskriminationen i lønningerne. Hvis vi tror løsningerne kan findes i nordatlantpuljen, så ser vi en yderligere personaleflugt fra Politiet og Kriminalforsorgen i Grønland. Løsningen skal findes nu og skal være et permanent løft af deres løn. Lige løn for lige indsats.

2. Udnævnelsen af en arktisk ambassadør skete uden inddragelse af Grønland. Det giver ingen mening, at Grønland, som er årsagen til at man kan tale om Arktis i rigsfællesskabet ikke høres. Husk nu intet om Grønland, uden Grønland. Det er aldrig for sent at rette op på en fejl. Alternativet er en forringelse af samarbejdet som ikke gavner nogen. Derfor har IA i Folketinget også rakt ud til Udenrigsministeren med et konstruktivt forslag. Vi ved der kan og skal findes en løsning, som tilgodeser grønlandske ønsker om at det skal være en grønlandsk diplomat.

3. Den længe ventede udredning af spiralskandalen er først nu, efter massivt pres fra Inuit Ataqatigiit kommet i gang. Kommissoriet for undersøgelsen har samlet støv i mere end 8 måneder. I en tid hvor vi alle er enige om, at vi har retten til egen krop og vi taler om samtykke, så kan opsætning af spiral uden samtykke hos 4.500 grønlandske kvinder virke helt absurd. For mange af kvinderne har statens overgreb betydet ufrivillig barnløshed. Det kræver ikke meget fantasi, at forestille sig hvilken traumatisk oplevelse det er.

De mange uheldige sager ærgrer i Grønland. Derfor er det et inderligt håb, at regeringen vil benytte rigsmødet og kontaktudvalgsmødet i Nuuk den 6. juni i år til at prioritere konkrete løsninger på konflikterne. Tætte samarbejdspartnere i Grønland giver udtryk for bekymring om, at forhandlingsmuligheder fortabes i kampen imod hinanden. Det er en bekymring, som Inuit Ataqatigiit tager alvorligt. Konflikterne er reelle og der skal findes løsninger. Men konflikterne alene, må ikke være den samlede fortælling til kommende generationer. Ellers taber vi alle.

Inuit Ataqatigiit tror på dialogen, på samarbejdet og er fokuseret på at skabe resultater for befolkningen hjemme i Grønland. Der skal fokus tilbage på politik og konstruktive løsninger. Det kræver politisk håndværk og erfaring. Ikke kun fokus på unødvendig provokation og splittelse. Vi har alle en forpligtelse til at skabe rammerne for det samfund vi gerne vil leve i. Både i Grønland og i Danmark.

I Grønland er der kommet et udkast til en forfatning, som nu skal drøftes blandt befolkningen. Selvstændigheden er målet, men det skal ikke være på bekostning af den grønlandske befolknings velfærd. Bloktilskuddet udgør halvdelen af vores økonomi. Det er en realitet vi bliver nødt til at forholde os til. Free association er i den forbindelse et fatamorgana.

Vejen mod selvstændighed kan ikke overlades til hurtige løsninger. Selvstændighed kræver flere unge uddannes, det kræver mere erhvervsudvikling og flere folk i Grønland. Det kræver gennemtænkte og økonomisk holdbare løsninger. Det er hvad Inuit Ataqatigiit står for.

Vi skal derfor sætte vores kræfter ind, hvor det giver mening. Mange flytter i disse år fra Grønland. Manglende hjælp i sundhedsvæsenet. Manglende hjælp til børn og voksne med handicap og lavere tjenestemandspension er blandt de mange årsager. Sundhedskommissionen i Grønland har netop fremlagt en betænkning som viser et sundhedsvæsen i knæ med behov for massive investeringer. Det er blandt andet her vi skal sætte ind – vi skal arbejde for at sundhedsvæsenet kommer på benene igen.

For det skal være attraktivt at blive boende i Grønland. Vi har brug for alle de hænder vi kan få fat i. Det er en forudsætning for at vi kan opretholde vores velfærdssamfund. Derfor har Inuit Ataqatigiit fået afsat midler til at afdække årsagerne og omfanget af flytningerne. Målet er at flere skal vende tilbage og bidrage til det grønlandske samfund og økonomi.

Der er meget at arbejde for og der er et behov for at nuancere debatten om forholdet mellem Grønland og Danmark. Der er stort potentiale i et samarbejde på ligeværdige betingelser med fokus på resultater for befolkningen. Jeg ser derfor frem til næste folketingsår, hvor vi sammen kan sikre de bedste rammer for Grønland og den grønlandske befolkning.

Tak til alle kollegaer for det gode samarbejde og tak til alle på Christiansborg for at bidrage til det politiske arbejde glider godt i dagligdagen.