Ordførerindlæg vedr. Arktisk Redegørelse i Folketinget

Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit

Afholdt den 14. marts 2023

 

De to største globale kriser – klimakrisen og krigen i Ukraine – påvirker direkte Arktis

For nylig var jeg i Japan, hvor jeg deltog i Arctic Circle Japan Forum. Nogle undrer sig måske over hvad den arktiske cirkel har med Asien at gøre. Meget viser det sig.

Vi kender til Kinas udtalelser om at være en nær-arktisk stat. En udtalelse, som på alle måder kan kritiseres. Samtidig viser det, at et af verdens største supermagter har interesse for Arktis. På grund af krigen i Ukraine er vi mange, som har taget afstand til Rusland og indirekte også Kina.

Men vi skal huske på Asien er meget mere end kun Kina.

Japan, Sydkorea, Indien er nogle af de samarbejdspartnere, som kan være interessante i udviklingen af vores land. Japan og Indien som nogle af verdens største økonomier.

90 % af Grønlands udenrigspolitik burde handle om handelspolitik. Bloktilskuddet og EU tilskud udgør en stadig større del af vores økonomi og der bør komme øget fokus på hvordan vi skaber nye udenrigspolitiske relationer, øget samhandel og eksport af grønlandske produkter.

Vi går alle utålmodigt og venter på Grønlands udenrigspolitiske strategi. Det er vigtigt, at Grønland og Færøerne får deres udenrigspolitiske strategi før vi kan forny Kongerigets Arktiske Strategi. Og det haster, særligt når mange ikke-arktiske lande allerede har en strategi for Arktis.

Grønland skal være med i kommende formandskab i Arktisk Råd

Mit budskab i Japan var intet om os, uden os. Intet om Grønland, uden Grønland.

I en tid hvor arbejdet i Arktisk Råd er sat på pause, så giver det anledning til refleksion. Er arbejdet i Arktisk Råd tilstrækkeligt? Gør man nok for oprindelige folk, for klimaet og for at kabe bæredygtig økonomisk udvikling? Svaret hvis du spørger mig er nej.

Som Folketingets repræsentant for Arktiske Parlamentarikere og valgt formand for Arktiske Parlamentarikere er vi observatører til møderne i Arktisk Råd. Og det var ærlig talt lidt af en skuffelse. Få timers officielle skåltaler, som alle er målt og afvejet udgjorde det officielle møde. Jeg ved der laves meget arbejde i de seks arbejdsgrupper, men meget fokus er på forskning og det er sjældent noget, som virkelig gør en forskel for folket i Arktis.

Snart overtager Norge formandskabet og i 2025 er det tid til at Danmark, Grønland og Færøerne overtager formandskabet. Lad mig her allerede nu opfordre til en inddragende forberedende proces, hvor alle relevante særligt i den arktiske del inddrages.

ICC, samerne, men også Arctic Economic Council, Arctic Mayors Forum og mange andre er relevante. Brug muligheden til at prioritere fokus og gør en reel forskel for folket i Arktis, sammen med folket i Arktis.

Klimaforandringer og – tilpasninger

Som vi efterhånden har hørt til hudløshed, så stiger temperaturen fire gange så meget i Arktis, som i resten af verden. Oprindelige folk, herunder folk i Grønland er blandt de lande, som påvirkes mest direkte af klimaforandringerne. Trods det faktum, at det arktiske folk er vant til at tilpasse sig, så er der meget mere vi stadig kan gøre.

For det første bør Danmark og Grønland gå forrest i fællesskab for at styrke oprindelige folks stemmer ved internationale fora. Når der afholdes COP rundt om i verden bør der være en særlig rapportør, som har en central rolle hos beslutningstagerne, som er repræsentant for oprindelige folk. Oprindelig folk lever under meget forskellige vilkår og kan ikke sammenlignes under en kategori, men der stemme i debatter om klimaforandringer bør styrkes sammen med f.eks. ICC og samerne.

Inuit Ataqatigiit mener, at Folketinget generelt bør støtte ICCs internationale arbejde for at repræsentere oprindelig folk. ICC har det internationale formandskab indtil sommeren 2026.

I år markeres der til sommer i Ilulissat 50 året for at kæmpe for oprindelige folk. Grønland er sammen med Danmark i mange år set som en rollemodel for oprindelige folkeslag. Først hjemmestyret, siden Selvstyret har blandt andet været til stor inspiration for etableringen af styret i Nunavut i Canada.

Rettigheder til grønlændere i Danmark er regeringens ansvar

FN’s special rapportør var for nylig i Danmark og Grønland, blandt andet her i Folketinget. Meget få stater har tiltrådt både FN’s Deklaration for Rettigheder for Oprindelige Folk og ILO’s konvention for Oprindelige Folk. Danmark er et af de stater. Meldingen fra FN rapportøren er klar. Danmark lever ikke op til sine grundlæggende rettigheder, som man ellers har tildelt grønlændere i Danmark ifølge disse internationale forpligtigelser. Som medlemmer af Folketinget har vi fra Inuit Ataqatigiit forhandlet os til at der nu skal være nye forældretest og bedre vejledning til de danske kommuner om hvilke rettigheder grønlændere i Danmark har. Men det bør ikke være op til enkelte folketingsmedlemmer, at sikre grundlæggende rettigheder for grønlændere i Danmark. Det ansvar er og skal være den danske regerings.

Qujanaq. Tak for ordet.