Midlerne til bygderne skal besluttes af bygdebestyrelsen, og beslutningerne foretages under mødet hvor der er embedsfolk til stede.
Det er beklageligt, at denne arbejdsgang i den seneste tid ikke er blevet fulgt af bygdebestyrelsesformand i vores bosted. Arbejdet skal være troværdigt, og jeg kan ikke acceptere, at bygdebestyrelsesformand foretager forhandlinger og træffer beslutninger gennem telefonopkald. Ligeledes kan jeg ikke acceptere, at der uden for møderne – uden sekretærbistand og uden forudgående drøftelse – forhandles med bestyrelsens medlemmer.
Midlerne til bygden skal behandles særskilt på møder og besluttes i fællesskab. Enighed om anvendelsen af midlerne er et fælles ansvar.
Der skal være ansvarlig ledelse og jeg kan ikke acceptere, at der handles i strid med bygdebestyrelsens forretningsorden. Overtrædelse af gældende regler kan ikke forsvares. På denne baggrund har jeg rettet henvendelse til borgmesteren i Avannaata Kommunea og takker for, at min henvendelse er blevet taget godt imod.
Da bygdebestyrelsernes formænd er underlagt borgmesterens ansvar, opfordrer jeg til, at der i denne valgperiode sikres en god og ansvarlig varetagelse af opgaverne. Samtidig ønsker jeg, at bygdens borgere fremover inddrages i højere grad i budgetforhandlingerne.
Med denne opfordring
Regine N. Bidstrup, Tasiusaq
Bygdebestyrelsesmedlem
Inuit Ataqatigiit
