Lovforslaget fra Naalakkersuisut om testning for brug af euforiserende stoffer på uddannelsesinstitutioner og kollegier må betegnes som et overgreb på menneskerettighederne.
Ifølge forslaget eksisterer retten til at nægte en testning ganske vist, men hvis en test bliver afslået er der i henhold til forslaget mulighed for at udøve sanktioner baseret på mistanke om brug af euforiserende stoffer.
Selv om den pågældende unge ikke har anvendt euforiserende stoffer må han eller hun kunne henholde sig til sine menneskerettigheder og ikke blive betragtet som én, der har brugt euforiserende stoffer.
Menneskerettigheder, uanset hvilke det måtte dreje sig om, må være gældende i et retssamfund. Ikke at man anvender retten til at afslå under tvangslignende former.
Herudover er der store forskelle i de forskellige Naalakkersuisutmedlemmers vurdering. Ifølge Naalakkersuisoq for Familie findes der i andre lande ingen eksempler på, at tests som et værktøj har ført til resultater.
Vi ved alle, at der finder et misbrug af euforiserende stoffer sted. I Inuit Ataqatigiit ønsker vi at arbejde på følgende områder:
- Gennem tidlig indsats
- Gennem vederlagsfri behandling
- Gennem effektive hindringer for import af euforiserende stoffer
- Gennem en udvikling af en landsdækkende strategi.
Disse ovenstående tiltag har vi fået Inatsisartuts tilslutning til.
Lad os tage forskellige specifikke initiativer for at fjerne forskellige forhindringer hos de uddannelsessøgende med det formål, at de bliver i stand til at fuldføre deres uddannelser.
Det pågældende udvalg vil modtage svar på en lang række spørgsmål, og det bliver spændende at se, hvorledes arbejdet vil forløbe.
Med venlig hilsen
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit
