Det var en dejlig nyhed at Formanden for Naalakkersuisut i sin nytårstale fortalte at 2016 skulle være Børnenes År. Vi er nok alle enige i at ‘børnene er vores vigtigste ressource’, som vi ynder at sige.
En nyhed man blev glad af, så jeg var straks spændt på at høre om planerne for “Børnenes År 2016”. Hvilke tanker havde man gjort sig og hvilke tiltag mon der var tale om? For det skal jo ikke bare være ord der ytres som det vigtigste i formandens nytårstale. Og jeg regner stærkt med, at året gælder for alle børn.
Som medlem af Inatsisartuts udvalg for Familie og Sundhed var jeg af Naalakkersuisut blevet informeret om deres planer, men det var første gang jeg hørte om Børnenes År, så derfor stillede jeg nogle §37 spørgsmål.
Svarene var:
- At de forskellige departementer ikke var færdige med deres planlægning for markering af året.
- At der for Qaasuitsup Kommunea var afsat 5 mio. kr. til brug for børn og unge i finansloven for 2016.
- At sagsbehandlerne i kommunerne skulle modtage rådgivning ift. børn og unge og at der skulle føres tilsyn med deres arbejde.
- At Børnenes År skulle finansieres indenfor de afsatte midler til børn og unge.
Hallo, er der endnu ikke udført nogen planer? Da Naalakkersuisut besluttede sig for at 2016 skulle være Børnenes År, regnene vi så ikke også med at der forelå tanker og planer for hvordan året skulle forløbe? Hvornår har man noget klart?
Da Børnetalsmanden fandt ud af, at de offentlige havde svigtet, blev det nødvendigt med en ekstrabevilling til Qaasuitsup kommunea! Skal vi betragte disse penge som midler der skal anvendes til Børnenes År?
Blev støtten til sagsbehandlerne og et skærpet tilsyn med deres arbejde startet op pga. af børnenes år?
Indenfor de tildelte midler, som der er så god brug for, skal man så også finansiere Børnenes År. OK, hvis der ikke er tale om omfattende planer kan man måske planlægge nogen ting indenfor de afsatte midler.
Jeg forestiller mig, at man skal markere Børnenes År for alle børnene. Og dette skal ikke kun ske ved at støtte op om kommunens sagsbehandlere, eller ved at planerne skal handle om at rette op på de offentliges svigt ift. børneloven.
De ting som Formanden for Naalakkersuisut nævner i Sermitsiaq nr. 3 er alle ting som vi kender i forvejen, og alle overskrifter er værende ting som man allerede arbejder med.
Hvornår får vi en større viden om, at vi alle bærer på et ansvar? Vi vil selvfølgelig gentage disse ord om og om igen, for det er nødvendigt.
Ud over de tiltag som indgår i svaret fra Naalakkersuisut, mener jeg at vi alle skal påtage os et stykke arbejde for alle børnene, inkl. for de børn som ikke er udsatte. Ikke kun fokuserer på problemerne, men tage udgangspunkt i det gode liv og gode familieliv med afsæt i børnene. Lad os huske på budskabet fra “Nakuusa”, “mere mor – mere far”.
Håber at alle foreningerne vil markere Børnenes År ved ekstraordinære tiltag. Og at arbejdspladserne vil markere året ved forskellige arrangementer.
Håber at alle kommunerne vil lave mærkbare tiltag for alle børnene.
Lad os benytte Børnenes År til at snakke med dem, fortælle dem om vore egne og bedsteforældrenes barndomsår, give dem muligheder for at øve sig i at have holdninger, fortælle dem om deres værd og at vi elsker dem i stedet for at vi blot antager, at de ved det.
Agathe Fontain 484531