Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder bør være mere synlig

Den 25. november er det FN’s dag for bekæmpelse af vold mod kvinder. Hos Inuit Ataqatigiit anerkender vi ikke vold mod kvinder. Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder samt muligheder for hjælp bør være mere synlige, og fra politisk side bør der handles så det kan mærkes i dag og i fremtiden. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at Naalakkersuisut burde markere sig stærkere ift. til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Psykisk og fysisk vold mod kvinder er beklageligvis meget omfattende her i landet. Vold mod kvinder er et udfordrende område som man politisk bør arbejde synligt for at bekæmpe. Manglen på muligheder for at få hjælp til voldsramte kvinder har en stor negativ effekt overfor familierne og ikke mindst overfor børnene. Fra politisk hold bør vi være mere årvågne overfor, at volden har store konsekvenser for kvinderne på det følelsmæssige plan og generelt for deres levevilkår. Vilkårene for krisecentrene ude på kysten er meget forskelligartede, og nogle steder har de slet ingen, mens andre er selvejende og andre igen drevet af kommunerne.

Hos et folk som lever i velfærd og under lige vilkår findes der ikke psykisk og fysisk vold. Vi må erkende at der er for meget vold mod kvinder her i landet, og vi må bekæmpe det i fællesskab. Når en kvinde udsættes for vold, er der i mange tilfælde også børn som påvirkes. Ud over den fysiske vold mod kvinden, ved vi at børnene rammes på deres psyke og må leve i frygt i deres hjem. Vilkårene for voldsramte kvinder og børn skal forbedres, og vi må af alle kræfter arbejde for at bekæmpe volden mod kvinderne.

Politiet har haft et vellykket projekt “Dialog frem for vold”, men meget ærgerligt har de måttet indstille den pga. manglende ressourcer.

I Qeqertarsuaq er Illernit både et krisecenter samt et behandlingssted. Her tilbyder man voldsramte kvinder og børn kompetent støtte og behandling i op til et år. Fra Inuit Ataqatigiit anerkender vi Illernit’s daglige bestræbelser for at forbedre kvindernes vilkår, for her hjælpes voldsramte kvinder til under beskyttede forhold at tage de nødvendige skridt i deres liv. Inuit Ataqatigiit mener, at man politisk bør stile efter at gøre Illernit større, således at man intensiverer forebyggelsen af vold mod kvinder fra hele kysten. Det optimale brug af Illernit viser, at det er nødvendigt at synliggøre bekæmpelsen af volden mod kvinderne.

Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen, Ordfører for Sociale anliggender og børn