Idag har Partii Naleraq samt Inuit Ataqatigiit fremsat et mistillidsdagsorden til Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.
Årsagen til fremlæggelsen samt afgivelse af mistillidsvotummet skyldtes, Naalakkersuisoq medlemmets ukorrekte samt utroværdige ageren ift. afgiftsforslaget har været dyrt for samfundet.
Siden afgiftsforslaget blev fremsat af Naalakkersuisut i efteråret, har der fra naalakkersuisut koalitionen været fremført forskelligtartede argumenter, hvilket ikke er god regeringsskik. Denne fremgangsmåde har resulteret i stor uro blandt de handlende, idet man har derudover har fremført forskellige tilkendegivelser der ikke har gjort tingene bedre, hvilket iøvrigt stadigt gør sig gældende.
Man har påstået, at man her i foråret ellers har bestræbt sig på at rette op på fejlene, men vi har konstateret noget helt andet. Det hele er gentaget med forvirrende og misvisende fremgangsmåder. For med Naalakkersuisuts ukorrekte grundlag er manifesteret med, at Naalakkersuisut selv har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet udenom den den tilladelse, som Inatsisartut i sin tid gav tilladelsen til.
At Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer har ageret så ugennemskueligt, kan vi her komme med et eksempel på:
Den 21. marts sagde Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, at de ikke ville fremsætte nye ændringsforslag til afgiftspakken. Efter blot 10 dage vendte hun fuldstændig tingene på hovedet, for den 31. marts meldte hun ud i pressen og sagde følgende ord: “…som Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer skal jeg i forhold til de handlende hermed dybt beklage, at Naalakkersuisut har brugt forkerte oplysninger i grundlaget til de beregninger der er blevet brugt i forbindelse med godkendelsen samt indførelsen af de nye afgifter”.
Omkring indførelsen af afgifter på de sukkerholdige varer kan enhver se, at forslaget vil have uoverskuelige konsekvenser for primært kioskejerne. Derfor kan Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer ikke henholde sig til fejl fra Skattestyrelsen, som årsag til miseren. Det er tydeligt for enhver, at det er Naalakkersuisut der ikke har tænkt konsekvenserne igennem.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor kræve, at der til de handlende samt især kioskejerne gives de penge tilbage, der er blevet krævet på baggrund af en forkert beslutning i Naalakkersuisut. Prisen for Naalakkersuisuts fejl skal og bør ikke betales af de handlende.
Under sagsforløbet er Inatsisartut er blevet orienteret med forkerte oplysninger indtil flere gange, hvorfor Naalakkersuisut bør tage konsekvenserne og ansvaret for de misvisende oplysninger. Man kan ikke klandre embedsværket for de begåede fejl. Da vi har ønsket, at den der har afstedkommet utilsigtet tab og uro blandt de handlende, bl.a. ved at fratage dem deres indtjeningsmuligheder må stå til ansvar for sine handlinger, har vi været med til at stille et mistillidsvetum.
Da lovgrundlaget har været tilsidesat, har vi fra Inuit Ataqatigiit stillet mistillidsdagsorden ift. Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.
Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit