Arbejde bag lukkede døre skal stoppe

Arbejde bag lukkede døre skal stoppes

Til min store forbavselse læste jeg i dag i medierne, at borgmestrene Malik Berthelsen og Kiista P. Isaksen samt medlem af Naalakkersuisut Karl Frederik Danielsen “i hemmelighed” har underskrevet en samarbejdsaftale vedr. oprettelse af arbejdsgruppe, som skal arbejde med fremtiden for Narsarsuaq og Kangerlussuaq bag lukkede døre.

Som medlem af kommunalbestyrelsen kan jeg ikke acceptere dette. Borgmesteren kan ikke udenom kommunalbestyrelsen bemyndige sig selv til at være opdragsgiver af en så alvorlig sag.

Hvordan skal arbejdsgruppen sammensættes? Og hvilken tidsramme har den? Hvordan og hvem skal finansiere den? Hvorfor har man valgt en sådan arbedsmetode?

I Kommune Kujalleq har vi netop afholdt et ekstreordinært kommunalbestyrelsesmøde, og arbejdsgruppen blev overhovedet ikke nævnt.

Man skader efterhånden demokratiet mere og mere, når lederne konstant arbejder bag lukkede døre. Dette kan vi i Inuit Ataqatigiit ikke acceptere. Enhver, der ikke føler at blive inddraget vil altid være utilfreds. En person, der ikke bliver medinddraget i store samfundsspørgsmål bliver utryg. Det er nok med sådanne tilstande, DETTE SKAL ÆNDRES.

Stine Egede, medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq på vegne af Inuit Ataqatigiit Kujalleq.

493214