Aqqaluaq B. Egede: Jeg stiller op som kandidat til formandsposten i Inuit Ataqatigiit

Pressemeddelelse

                                                                           Den 16. april 2014

 

Jeg stiller op som kandidat til formandsposten i Inuit Ataqatigiit

Jeg stiller op på baggrund af mine politiske erfaringer som folkevalgt gennem 10 år på vegne af Inuit Ataqatigiit. Jeg er en ung mand på 33, omvendt fylder mine erfaringer som folkevalgt over en periode på 10 år meget i min baggage. Jeg har derfor et nøje kendskab til forholdene i det grønlandske samfund og har et bud på hvordan man kan løse disse. Jeg stiller op, fordi jeg er klar til at yde en indsats, derudover er jeg næst-formand i Inuit Ataqatigiit, en post som jeg nu har haft over en årrække.

Selv om det tilkommer andre at bedømme mig synes jeg selv, at mit virke i Inuit Ataqa-tigiit over en periode på 10 år er forløbet godt. Vælgerne kræver af os, at vi arbejder pålideligt. Det er én af grundene til, at jeg stiller op, for jeg er også medansvarlig for hvordan det går med Inuit Ataqatigiit. Jeg holder fast ved en pålidelig politik.

Men her og nu vil jeg gerne klart opponere mod, at visse folkevalgte på vegne af Inuit Ataqatigiit sådan uden videre vælger at træde tilbage kort tid efter at de er blevet valgt. Medlem af Inatsisartut Maliina Abelsen, der fik 1334 stemmer, har indtil videre stillet sin post i Inatsisartut i bero og Sara Olsvig, der fik 8135 stemmer ved valget til Folketinget lover, at hun agter at træde ud af Folketinget, hvis hun bliver valgt til formand for Inuit Ataqatigiit. Det er knap 10.000 stemmer, der står på spil her.

Det kan skade tilliden til Inuit Ataqatigiit, hvis folkevalgte fortsætter med at tilsidesætte deres forpligtelser, én af os må handle og påtage sig sit ansvar. Det er hvad jeg gør nu ved at tage min del af ansvaret.

Jeg har foreløbig ingen planer om at offentliggøre alle mine mærkesager som formands-kandidat i en pressemeddelelse. Men jeg vil dog nævne, at jeg, ud over vore hidtidige mærkesager, agter at skærpe indsatsen for at forbedre kårene for mindrebemidlede, iyderdistrikterne og bygderne. Jeg mener at et arbejde for at styrke Inuit Ataqatigiit som et venstrefløjsparti med rod i solidaritetstanken er helt nødvendigt. Jeg meddeler til lokalafdelingerne og forklare budskabet nærmere i løbet af de nærmeste dage.

Jeg vil gerne skabe en ny struktur i Inuit Ataqatigiit, der sikrer engagementet hos alle lokalafdelinger og som sikrer, at ideer bliver samlet op. Jeg vil gerne forny vejen til ud-veksling af ideer og inspirationer ved at ansætte flere medarbejdere, væk fra den ord-ning, der kører nu med at der kun er én koordinator, der tager sig af arbejdet ude i regionerne. Lokalafdelingernes medbestemmelse og medindflydelse er en kraft, som bør udnyttes. Vi bliver nødt til at skabe en ny vej til udveksling af ideer og inspirationer hvis det skal lykkes at forbedre kårene for befolkningen i bygderne og byerne i yderdistrikter-ne.

Det er ikke altid, at folkevalgte har tid, og det er bydende nødvendigt at samarbejde med Ungdomsafdelingen (Inuusuttut Ataqatigiit) i arbejdet for at sprede de politiske målsætninger. Vi vil få flere ressourcer til at kunne nå frem til flere steder, som vi af tidsnød ikke har kunnet besøge, ved at slå os sammen med de unge. Med andre ord, man kommer ikke uden om et forpligtende samarbejde med Ungdomsafdelingen (Inuu-suttut Ataqatigiit). Jeg foreslår at vi går sammen om at udforme en sådan struktur i et samarbejde med de unge.

Med denne pressemeddelelse skal jeg endnu engang understrege, at jeg har planer om at melde ud om en mere sammenhængende politik til lokalafdelingerne. Jeg inviterer jer alle til et samarbejde om et fundament for Inuit Ataqatigiit med en klar politisk identitet. Vi skal sammen arbejde for at skabe tillid, identitet og troværdighed.

Jeg ser frem til landsmødet den 30. maj.

Med venlig hilsen

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit
Mobil: 56 27 66