2016 Narsaq serminar om uran

En valgperiode i opposition

Inuit Ataqatigiit arbejder for et selvstændigt Grønland. For Inuit Ataqatigiit er tanken om selvstændighed mere end ønsket om politisk og økonomisk selvstændighed. Selvstændighed er også en menneskelig drivkraft og egenskab der skal bygges op indefra

Inuit Ataqatigiit ønsker at landet ledes ud fra principperne om lighed og ligestilling. Alle borgere skal dermed behandles med respekt. Beslutninger skal være bæredygtige og tage hensyn til alle sider af samfundet. Et samfund består af menneskene, kulturen, naturen og de økonomiske mulig-heder. Inuit Ataqatigiit tilstræber derfor et samfund i balance.

Inuit Ataqatigiit er stolte af at have ledet en koalition, der har gennemført et enormt planlægnings- og koordineringsarbejde med henblik på at bevare og udbygge vores velfærdsystem. Det arbejde der er lavet må ikke tabes på gulvet.

Vores ideologiske udgangspunkt

Inuit Ataqatigiit’s ideologiske udgangspunkt er ikke afhængige af om vi sidder i regering eller ej.  Partiet har rødder på den politiske venstrefløj og har som grundholdning, at forskellen mellem rig og fattig ikke må være for stor i et samfund. Hvis forskellen mellem rig og fattig bliver for stor opstår der social uro og ulige muligheder for borgere.

Inuit Ataqatigiit som det ledende oppositionsparti

Som det ledende oppositionsparti er vi forpligtet til, at holde regeringskoalitionen til ilden. Vi er forpligtet til altid at basere vores holdninger og udmeldinger på saglighed og faktuel viden om de forhold vi beskæftiger os med. Inuit Ataqatigiit vil i princippet støtte alle tiltag som forbedrer levevilkårene, bidrager til mere lighed, bidrager til større grad af selvforsyning i alle henseender og vil gøre modstand af ethvert tiltag som trækker i den modsatte retning.

Udfordringerne i at føre langsigtet politik

At føre politik i nutiden, med fokus på fremtiden, kan være vanskeligt.  Det kan betyde, at man må gå imod forslag der giver en gevinst på kort sigt, men har negative konsekvenser på længere sigt. For at sikre at de politiske beslutninger er langtidsholdbare agter Inuit Ataqatigiit fortsat at kræve at beslutningsgrundlaget er sagligt og velunderbygget, før der træffes beslutninger.

Regeringsførelse

God regeringsførelse er helt centralt i det politiske lederskab og er uafhængigt af partipolitik. Det handler om ordentlighed og om at modvirke politikerlede ved at skabe tillid til at det politiske niveau handler med respekt for regler og med befolkningens interesser for øje.

”God regeringsførelse omfatter respekt for menneskerettighederne, demokrati, pluralisme, fri offentlig debat, retsstatsprincipper, kompetent offentlig forvaltning, korruptionsbekæmpelse og bæredygtig økonomisk udvikling.”

– citat fra Udenrigsministeriet DK.

Særlige politikområder

Inuit Ataqatigiit ønsker i den kommende periode at sætte særligt fokus på nedenstående mærke-sager.

Økonomisk politik med mennesket i centrum

Den økonomiske politik skal til enhver tid indrettes med langsigtede mål og sikre stabilitet og tryghed. De årlige finanslove skal balancere på drift og udlån. De offentlige midler skal prioriteres til udviklingsformål, investeringer i infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen og sociale tiltag. Det er helt afgørende, at den økonomiske politik understøtter arbejdet med at skabe færre ledige.  Der skal åbnes op for samarbejde og fælles finansiering mellem offentlige og private investorer.

Balanceret skattepolitik

Inuit Ataqatigiit mener overordnet at det nuværende skattetryk er passende, men ønsker at indtægterne fra skatter og afgifter skal fordeles anderledes. I det hele taget foreslår Inuit Ataqatigiit en samlet reform. Det er væsentligt at en reform har til formål at skabe bedre grundlag for økonomisk selvbårenhed. Inuit Ataqatigiit er åbne for at lade skatten på arbejde falde ved at man stedet for i højere grad beskatter kapitalafkast. Det er for eksempel penge man får fra udbytte fra aktier, provenue ved hussalg og lignende. Nye afgifter kan være nødvendige, men må ikke bruges alene med tanke på at få et budget til at hænge sammen. Det primære formål med afgifter må være adfærdsregulering og fremme af grønne løsninger. Skattepolitikken er et om-råde, hvor man må tænke i helheder, da alle dele af samfundet rammes af ændringer, enten positivt eller negativt. Og ingen sektor kan tåle at bære skattebyrden alene, heller ikke erhvervslivet. Inuit Ataqatigiit er ikke umiddelbart fortalere for en reduktion af selskabsskatten, uden at det står i for-bindelse med en mere generel omlæggelse af skatteområdet.

Offentlige selskaber skal sikre forsyningen

I det omfang det offentlige er involveret i erhvervslivet, skal det sikres at offentlig deltagelse sikrer forsyning, beskæftigelse, uddannelsespladser og overholdelse af basale principper for god forret-ningsførelse. Som udgangspunkt skal det offentlige ikke konkurrere med det private erhvervsliv.

Nye arbejdspladser er nødvendige

En forøgelse af antallet af arbejdspladser er kun mulig ved udvikling af andre erhverv end de traditionelle og den tilstedeværende kapital i Grønland er ikke tilstrækkelig til at dække behovet for nye investeringer i erhvervslivet. Dette gælder både fiskeriet, turismeerhvervet, mineralsektoren og landbruget. Derfor må Grønland være et konkurrencedygtigt land at investere i.

I takt med øget selvstændighed, kommer øget afhængighed af de internationale markeder og de for-hold der gælder der. Derfor er det væsentligt at skabe lovgivningsmæssige rammer der både åbner landet for investeringer, men også beskytter vores arbejdsmarked mod globaliserings grimme sider, som social dumping og nedgraderinger af miljøkrav og sikkerhedskrav for at øge profitten.

Uddannelse – det reelle alternativ

Der er et stort behov for igen at fokusere stærkere på Folkeskolen. Hvert eneste barn skal gennem sin folkeskoleuddannelse dygtiggøres fagligt og menneskeligt. Alle børn er nysgerrige på deres om-verden og vi er forpligtet til at udfordre vores børns nysgerrighed. Inuit Ataqatigiit mener, at en de-bat om folkeskolen må tage udgangspunkt i vores fælles ønske om at sikre landets børn et lærings-miljø der er inspirerende og lever op til de krav barnet efterfølgende møder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

De bygningsmæssige rammer for folkeskolen forbedres.

Indsatsen overfor de 15-18 årige skal fortsætte og udvides til alle elever i folkeskolens ældstetrin.

Nogle af erhvervsuddannelserne bør sammenlægges, så vi kan etablere større enheder og dermed også udnytte den tilgængelige undervisningskapacitet mere effektivt.

På alle niveauer skal viden om naturfag, fysik og kemi øges. Det gælder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på universitetet og blandt den almene befolkning, gennem adgang til kurser.

Mulighederne for at tage kurser på udenlandske universiteter skal øges, herunder også gennem fjernundervisning.

Fællesskabet

Det er helt afgørende, at vi som samfund åbent erkender, de sociale problemer, der eksisterer. Så længe vi accepterer tingenes tilstand bremser vi for udvikling. Inuit Ataqatigiit ønsker at bekæmpe misbrug og vold i enhver afskygning.

Offentlig forsørgelse skal målrettes individer og familier med behov, mens f.eks. tildeling af førtidspensioner skal ske samtidig med indgåelse af aftaler om opfølgning og revurdering med jævne mellemrum.

Ligestilling er en central del af Inuit Ataqatigiits politik. Meget positivt er sket, men vi vil arbejde for at køn eller seksualitet aldrig må være en begrænsning. Ethvert lovtiltag bør vurderes i forhold til om det skaber ulighed mellem kønnene.

Inuit Ataqatigiit anbefaler etablering af en barselsfond, der kan medvirke til at skabe tryggere økonomiske rammer om børnefamiliernes liv.

Hjemløshed er en personlig tragedie og skal afhjælpes. Der må etableres herberg i alle byer.

Forholdene for krisecentrene skal forbedres. Det bør overvejes om disse skal finansieres over finansloven og indgå som en del af det offentlige. Dette vil give mulighed for at aflønne de frivillige bedre og skabe mere ensartede forhold i landet for disse vigtige tilflugtssteder.

Værdipolitik – identitet, kultur og sprog

Inuit Ataqatigiit anser kunst og kultur som en overordnet værdiskabende ressource, som er nødvendig for vores identitetsmæssige selvforståelse.

Inuit Ataqatigiit mener, at der ligger et stort og ikke fuldt udnyttet potentiale i vores rige kulturliv.

Sprog og identitet hænger sammen. Vores modersmål bidrager til vores selvforståelse og de sprog vi lærer udvider vores verden. Inuit Ataqatigiiti anerkender, at der en sproglig ulighed i Grønland og vil derfor styrke indsatsen på sprogundervisningsområdet, både i grønlandsk, dansk og andre sprog.

Vi ønsker at styrke det grønlandske sprog i form af en mere tydelig og øget brug af grønlandsk i det offentlige rum.

Vi deler et ansvar for at vores børn tilegner sig viden om vores kultur og om den omkringliggende verden. Inuit Ataqatigiit arbejder for at vores børn og unge sikres optimale pædagogiske forhold fra barnsben, der inkluderer oplysning og tilegnelse af vores kultur, historie og resten af verden.

Miljøet

Grønland skal være og være kendt som et miljøbevidst land.

Boligbyggeriet skal være energibesparende. Miljørigtige transportmidler skal pålægges mindre af-gifter end meget energiforbrugende biler, busser osv.

Der skal satses på små vandkraftværker eller andre former for vedvarende energi til mindre steder.

Produktionen og distributionen af fødevarer skal vurderes mht. miljøbelastning.

Der skal etableres spildevandsrensningsanlæg i forbindelse med renoveringen af kloaksystemer.

Der er behov for en særlig og landsdækkende indsats overfor affald i naturen og i forhold til skrot.

Der skal etableres tilskudsordninger til private husejere, der ønsker at tilslutte sig den offentlige vandforsyning eller ledningsnet.

Det skal sikres at der fremover kommer tilbagekøbsret fra private med anlæg der producerer ved-varende energi.

Indtil der er tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag fastholder Inuit Ataqatigiit sin ”nej til uran” politik.

Centrum for klimaforandringer

Vores land brug for nye erhvervsprojekter, der vil forøge vores udledning af drivhusgasser. Vi kan forvente at vores udledning af drivhusgasser bliver mere end fordoblet. I forvejen er vores levevis sådan, at vi udleder meget CO2 pr. indbygger når vi sammenligner os med andre lande. Vi lever for eksempel af havet, og den havgående trafik er en meget stor bidragsyder til skabelse af drivhusgasser. De lange vintre giver behov for opvarmning af boliger og de geografiske afstande betyder at vi ofte må benytte fly. Så selvom problemet med klimaforandringerne ikke er skabt af os, har vi et medansvar som verdensborgere for at begrænse den så meget som muligt. Vi skal tage vores tørn. Konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer ses meget tydeligt her. Isen forsvinder, vejret forandres og betingelserne for vores liv forandrer sig. Nye muligheder opstår, mens andre forsvinder. Vi må tilpasse os og påvirke hvor vi kan.

Inuit Ataqatigiit vil have en ny reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser. Den skal forholde sig til alle sektorer i samfundet, også den havgående trafik. Denne skal udarbejdes i samarbejde med fiskerierhvervet, transportsektoren og kommunerne. Den skal indeholde konkrete og ambitiøse mål

Der skal udarbejdes klare principper for de nye erhvervs udledning af drivhusgasser. Vi kan ikke blot acceptere at der sker en massiv stigning i vores udledning, uden at der samtidigt sættes krav om reduktionstiltag. Det kan være krav om brug af vandkraft eller tiltag der kompensere for udledningen.

Grønland skal fremover være en del af de internationale aftaler om bekæmpelse af klimaforandringerne.

Der skal skabes overblik over de positive følger af klimaforandringerne, sådan at vi allerede nu kan forberede os på disse. Hvilke positive konsekvenser er der for vores liv, både med hensyn til fiskeri, landbrug, boligforhold, transportforhold og lignende.

Der er behov for en strategi for besejlingen af nordvestpassagen, der både forholder sig til beskyttelse af havmiljøet og dyrelivet, og potentielle erhvervsmuligheder ved en øget trafik i farvandet mellem Grønland og Rusland.

Tag over hovedet til alle og nødvendige investeringer i infrastrukturen

Bygge- og anlægsområdet er der, hvor offentlige investeringer har størst økonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt.

Det er stadig Inuit Ataqatigiit’s udgangspunkt at det offentlige boligbyggeri geografisk prioriteres efter behov.  Vi støtter målet om at flest muligt ejer egen bolig, men vi vil samtidig fastholde at rentefradraget reduceres.

Vi anbefaler at der udarbejdes en undersøgelse af vores boligmarked, der ser på samspillet mellem de offentlige tilskud, de offentlige boliger og det private ejendomsmarked.

Der skal afsættes tilstrækkelige midler til socialt boligbyggeri, som bl.a. også skal medvirke til arbejdsstyrkens mobilitet.

De store nødvendige investeringer i vores infrastruktur skal planlægges over en længere periode og prioriteres efter behov, lønsomhed og om investeringerne medvirker til en erhvervsmæssig udvikling.

Sundhed

Sundhedsvæsenet er en af de helt store udfordringer. Samfundet har behov for et sundhedsvæsen der opfylder vores behov for både kompetent og hurtig behandling. Samtidigt er der en række begrænsninger der kan gøre det vanskeligt at løfte denne opgave. Geografiske afstande, rekrutteringsvanskeligheder og behovet for stram økonomisk styring af området betyder, at der hele tiden må træffes nødvendige prioriteringer.

Arbejdet med at reducere ventelisterne til operationer skal fortsætte

Der er brug for en grundlæggende debat om graviditeter og fødsler. Vi skal sikre at fødsler foregår på en så betryggende måde som muligt for familierne.

Kommunalpolitik set fra Inatsisartut

Implementeringen af Kommunalreformen er næsten gået i stå. Inuit Ataqatigiit anbefaler en evaluering af kommunalreformen, med henblik på justeringer.

For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at det det politiske system gen-tænker principperne om borger-inddragelse og nærdemokrati. Alle byer og bygder skal inddrages i udviklingen og det skal

afdækkes, hvordan de enkelte bosteder bedst støttes, i denne udvikling.

Det skal tilstræbes at ansvaret på boligområdet overgår til kommunerne så snart som muligt.

Inuit Ataqatigiit anbefaler at der kommer en hurtig afklaring omkring udligningsordningen. Inuit Ataqatigiit er af den holdning, at der bør ske en solidarisk udligning mellem kommunerne, men også at man aktivt finder andre veje at skabe mere reel lighed mellem kommunerne. I forhold til det sidste har Naalakkersuisut et stort ansvar for at sikre at økonomisk vækst ikke kun foregår i enkelte kommuner, men overalt i landet.

De levende resurser skal også brødføde næste generation

En bæredygtig forvaltning af de levende resurser er en helt afgørende forudsætning for både økono-mien og beskæftigelsen i Grønland. Vi skal hele tiden arbejde for at vore produkter kan afsættes til de rigtige priser på de internationale markeder. En fundamental forudsætning for opnåelse af de cer-tifikater som baner vejen til markederne, er at de levende resurser forvaltes ud fra bæredygtigheds-principperne og at forvaltningen er pålidelig. En løbende tilpasning af de erhverv der lever af de levende resurser er nødvendig. Vi må hele tiden tilpasse os forandringer i naturen, klimaet og på de markeder der aftager vores produkter. Inuit Ataqatigiit vil medvirke til at der sker en højere grad af forarbejdning af vore eksportprodukter, med henblik på at opnå højere priser og større beskæftigelse.

Grønland er en del af verden

I takt med globaliseringen og Grønlands voksende politiske og økonomiske selvstændighed, vokser behovet og nødvendigheden af vores egen aktive ageren i internationale samarbejdsfora. Grønland har en særlig position og et særligt ansvar, som en arktisk selvstyrende nation.

For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at Grønland har gennemslagskraft og troværdighed i den internationale debat. Grønland skal være med ved de store internationale forhandlinger, og være en klar stemme, ikke kun for os selv, men også̊ for andre af verdens små̊ nationer og oprindelige folk. Vi skal udnytte vores positioner i fora som Arktisk Råd, ICC, det nordiske samarbejde, FN og IWC langt mere aktivt og fremme vores holdninger, hvor vi har mulighed for det.

Folkestyret til gennemsyn

Inuit Ataqatigiit ønsker et stærkt demokratisk system, som sikrer en høj grad af borgerinddragelse Særligt i disse år, hvor Grønland med selvstyreloven har overtaget ansvaret for råstofområdet, og kommer til at overtage en lang række andre sagsområder, er et stærkt og åbent demokrati helt afgørende.

Inuit Ataqatigiit vil fortsat kæmpe for et åbent og pålideligt politisk system. Anti-korruption og menneskerettigheder, virksomheders sociale ansvar og borgerinddragelse skal fremmes i hele landet.

Selvstyreaftalen sikrer Grønlands ret til at påbegynde det forfatningsmæssige arbejde, og selve selvstyreloven er rammen for udviklingen af Grønland mod økonomisk og politisk selvstændighed. Samtidig skal det forfatningsforberedende arbejde sikre en klar definition af fremtidens grønlandske nation som del af verdenssamfundet.