Partierne i Inatsisartut har besluttet at Grønland tilslutter sig Parisaftalen. Dette skete efter Inuit Ataqatigiits ihærdige arbejde om at vi tilslutter os Parisaftalen
Da Inuit Ataqatigiit under valgkampen ytrede et ønske om at vores lands tilslutning til Parisaftalen, var alle andre partier imod dette. Samtlige partiers tilslutning om at tiltræde aftalen viser, at Inuit Ataqatigiits ihærdige arbejde om tilslutning har været en succes.
De næste opgaver bliver så, at man løbende orienterer Inatsisartut om de politiske indsatser som følger tilslutningen til Parisaftalen.
– Vi hører ikke kun om klimaforandringerne, vi føler dem på vores egne kroppe. I nord ser vi de velkendte slædespor smelte. I disse dage oplever fåreholderne også hårde konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor har vi som land en forpligtelse til at arbejde for at man globalt nedsætter forureningen; også for vores eget lands skyld, siger Pipaluk Lynge, medlem af Inatsisartut og som værdsætter naturen; og hun fortsætter;
– Inuit Ataqatigiit er klar til at træffe politiske beslutninger om at nedsætte forureningen samt til at følge med i initiativerne og give inputs.
Inuit Ataqatigiit er stolte over at man i så stort et spørgsmål, som borgere og virksomheder aktivt ønsker meddeltagelse i, ikke længere står alene i spørgsmålet, men nu har hele Inatsisartut bag sig.
– Inuit Ataqatigiit har i denne valgperiode atter vist, at andre tilslutter sig Inuit Ataqatigiit i de store og vigtige spørgsmål. Da vi havde ansvaret for Finanser samles man om os, ligesom vi på sundhedsforliget fik samlet alle partier, på nær et. Vi har nu i forbindelse med Parisaftalen atter engang vist, at man samles omkring os, og det er vi selvsagt stolte af, siger Pipaluk Lynge, og som afslutning udtaler hun;
– Vi er et rødt parti som har lighed som den helt store værdi. Vi er også et grønt parti, hvor vi har bæredygtighed og bekæmpelse af forurening som værdi. Jeg er ligeledes glad for, at man under denne valgperiode har flyttet sig til en mere kompromissøgende linje i den politiske verden for at kunne lette levevilkårene for borgerne samt at politikerne er blevet mere lydhøre over andre meninger.