Diplomati er nemt når vi er enige. Diplomati er svært, men endnu vigtigere når vi taler dem vi ikke er enige med. Det gælder også i Arktis.
Arktis Råd vil nu fortsætte deres arbejde. Det glæder os i Inuit Ataqatigiit. Hvordan og hvorledes vil vi se udfoldet de kommende måneder under norsk lederskab. I centrum er oprindelige folks organisationer, hvor det mellemfolkelige arbejde er vigtigt. Samarbejde mellem forskere og studerende er ligeledes vigtigt. Tilliden skabes nedefra og op og ikke oppefra og ned.
Med en usikker forsvarspolitisk situation er det vigtigt, at vi udover en forsvarspolitisk indsats også opruster vores diplomati. Der er brug for samarbejde i Arktis.
Inuit Ataqatigiit er klar i spyttet – intet om os, uden os. Det står i regeringsgrundlaget. Alligevel har regeringen udpeget en ny arktisk ambassadør uden om Grønland. Inuit Ataqatigiit har i mange år været fortaler for, at der skulle udpeges en diplomat med grønlandsk baggrund, som havde Arktis ind under huden. En med rette uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, som kunne repræsentere Rigsfællesskabets interesser. Nu står vi med en arktisk ambassadør uden legitimitet i det grønlandske samfund, som udgør Arktis i rigsfællesskabet.
Der er behov for en tillidsvækkende person med fodfæste i Arktis. Gerne en som i perioder bor i Arktis og ikke kun kommer flyvende på kort visit. Vi har brug for ambassadør af folket. For folket.
Danmark er ved at få diplomatisk baghjul af særligt USA, hvis motto er ”tilstedeværelse er lig med indflydelse. ” Danmark vil også snart få baghjul af et samlet EU.
Retning for fremtiden på plads?
Grønland har for nylig fremlagt et udkast til en forfatning. Den skal først og fremmest drøftes i Inatsisartut, men også blandt den grønlandske befolkning. Der har været mangler i inddragelsen af befolkningen og der er brug for, at vi hører folkets stemme, nu mere end nogensinde før. Vi må ikke lade os forblænde af hurtige løsninger, som vil sænke befolkningens velfærdsniveau.
Der bliver i flæng nævnt Free Association, som denne nemme løsning. Men ingen af os ved hvad Free association betyder fordi det er op til en forhandling mellem Grønland og Danmark. Når vi drøfter Grønlands fremtid, så skal det ske på oplyst grundlag, hvor både fordele og ulemper ved en ny model fremlægges klart og tydeligt for befolkningen.
// De 80 mio. kr. som vi sammen har afsat til at bekæmpe seksuelle overgreb har ikke været den succes, som vi alle håbede. Et væld af seksuelle overgreb på børn i Grønland sker stadig den dag i dag. Inuit Ataqatigiit har et klart budskab til regeringen:
Midlerne til at bekæmpe seksuelle overgreb skal ske i social forhandlingerne – de såkaldte SSA forhandlinger – og ikke smøres af på nordatlantpuljen, hvor der ikke er penge nok.
Viden er vejen frem
I Helsingfors aftalen står der, at der skal undervises om Grønland i blandt andet danske skoler. Med andre ord har Danmark i en international aftale forpligtet sig til at sikre undervisning om Grønland i folkeskolerne, men det sker ikke. Regeringen har klart afvist undervisning om Grønland i danske folkeskoler og gymnasier. Det er kritisabelt. ”Vi vil sætte folkeskolerne fri”. Lyder begrundelsen fra regeringen.
”Vi vil undervise om Grønlands historie, men ikke om Grønlands nutid” kunne det lige så godt have lydt.
Der er ellers nok at tage fat i.
Grønlands undergrund, stormagternes interesse i vores land, forsvaret af så massivt et landområde. Spændende og hyper aktuelle emner, som let kan fange de unges interesse.
Men nej, fordomme om hvorvidt vi rider på isbjørne, bor i igloer og kun spiser sæl er desværre de grønlandske unges billede af dansk ungdom. Det vil have konsekvenser for relationen mellem Grønland og Danmark på den lange bane, at unge ikke får mere viden om Grønland, som del af deres dannelse.
Samtidig taler vi om en handlingsplan mod racisme og vi taler om ligeværdigt samarbejde. Undervisning om Grønland må dog stadig være et udtryk for en gensidig respekt. Og målet om undervisning er ædelt. Vi forebygger diskrimination, fordomme om hinanden og bygger i stedet bro. Baseret på viden. Baseret på dialog.
Min historie er også din, men min nutid bør også være din.
Justitsområdet er en prioritet
Retfærdighed er grundstenen i et ethvert samfund. Retsbevidstheden i det grønlandske samfund er heldigvis under udvikling. Flere og flere uddannes og forholder sig kritisk til vores retssystem, som vi her i Folketinget har et ansvar for.
Hvert år melder Naalakkersuisut ind med maks. 6 lovforslag, som vi fra Grønland ønsker prioriteret. Det i sig selv er en begrænsende faktor. For det første har vi et massivt efterslæb rent lovgivningsmæssigt. For det andet er det ofte, at ikke alle lovforslag fremsættes som aftalt mellem Grønland og Danmark.
Justitsområdet er fortsat et af de mest borgernære områder. Men det er også her hvor der lige nu er mindst fremdrift.
Eksemplerne er mange:
- Manuel tinglysning i Grønland. Digital tinglysning i Danmark.
- Højere lønninger til danske politibetjente end til de grønlandske betjente.
Listen er lang og resultaterne få. Ikke engang vores data kan vi dele fordi vi er et usikkert 3.land på grund af manglende opdatering af persondataloven her i Danmark. Listen af opgaver er lang og i regeringsgrundlaget står der, at vi skal have overblik over sager, der strander til i systemet.
Inden udgangen af i år så møder vi en skrænt. Politi- og anstaltsbetjente får ikke længere de midlertidige lønlønft, som vi fra Grønland har sikret dem i Nordatlantpuljen. Der sker desværre stadig forskelsbehandling på højt plan. Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at der findes en løsning når regeringslederne mødes i Nuuk i juni.
Lad os sammen gøre op med den skæve forskelsbehandling.
Folketingsmedlem
Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit
